KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

G R U N D V A N D E T S F Y S I S K E , K E M I S K E OG B A K T E R I O L O G I S K E F O R H O L D 1 39

ser, der ved iltoptagelse danner uopløseligt brun ­ sten ; begge disse forbindel­ ser kan frafiltreres. Hvis en sådan behandling ikke fo ­ retoges, ville udskillelsen a f jern - og manganforbin­ delserne ske i ledningsnet­ tet, m ed tilstopning a f det­ te til følge, og vandet ville blive uegnet til vask a f tøj, ford i jernet giver brunfarv­ ning og manganet sorte pletter. V ed luftningsprocessen undviger endvidere de h yp ­ pigt forekommende spor af svovlbrinte, H 2 S, der giver vandet en ilde lugt. Kalk indholdet er et ka ­

S S6 SS g g/ ^2

£ 4

6 J

¿ s

40 /20 /60 200 240 2QO <320 360 400 Bikarbonatku/syre (COz) mSy'l 1 i i i < i i i i i i i i i -i i i i—i—r—i—;—'—i Z 4 6 8 /O /Z /4 /6 /S 20 22 24 26 Aar6or?athSrdhed Fig. 45. Tillmans & Heubleins kurve. 80

rakteristisk træk ved den overvejende mængde a f det grundvand, der indvindes ved Københavns boringer. Det måles normalt ved bestemmelse a f vandets hård­ bedsgrad, der her i landet efter gammel praksis angives efter tysk hårdhedsskala, d. v . s. 1 ° = 1 0 m g /1 CaO. F or at kalken, der findes opløst som kalciumbikarbonat, Ca(HC 0 3) 2, eller — i m indre grad — magniumbikarbonat, skal kunne holdes i opløsning i vandet, må der være en vis mængde fri kulsyre til stede i opløst tilstand. Den kemiske balance mellem kalk og kulsyre finder sit udtryk i den på fig. 4 5 viste grafiske a f­ bildning, Tillmans & Heubleins kurve, der angiver kalciumbikarbonatets opløselig­ hed i kulsyreholdigt vand ; hvis det ved bestemmelse a f kalciumbikarbonatindhol- det — den temporære hårdhedsgrad — og den frie kulsyre — eller pH— i en vand ­ prøve findes, at punktet ligger over kurven, er vandet aggressivt over for kalk, medens om vend t vandet har kalkfældende egenskaber, hvis punktet ligger under kurven. V ed iltningsprocessen på vandværkerne uddrives normalt lidt kulsyre a f vandet, og en svagt kalkfældende egenskab opstår, hvilket viser sig ved gradvis afsætning a f et lag am orf kalk i højdebeholderne og ved dannelse a f en beskyttende, tynd kalkhinde i rørnettet. I vandet fra enkelte a f vandforsyningens kildepladser findes betydelig blivende hårdhed, f. eks. i vandet fra Nybølleanlægget og navnlig i vandet fra St. Vejleå kildeplads ved værket ved Thorsbro, hvor den permanente hårdhedsgrad er 3 0 °— 4 0 °, noget svingende efter årstiderne.