KøbenhavnsVandforsyningsHistorie

D E T N Y E V A N D V Æ R K

1 0 7

som skat. Mod at fremvise skilt skulle vandvæsenets folk altid have ret til at inspicere vandledninger og haner i private huse, og forskellige bøder og straffe fastsattes for misbrug af vand og forsømmelighed med anlæggene. Straffebestem­ melser indeholdtes også i loven om beskyttelse af vandvæsenets værker. For­ sætlig beskadigelse kunne straffes med indtil 3 måneders fængsel, uagtsomhed med bøder på indtil 100 rd. Det blev forbudt at lade dyr svømme i vandværkets søer og åløb eller at drukne hunde og katte deri, ligeledes at skylle vogne og vaske klæder. Møddinger og renovation skulle holdes på en vis afstand, og urent vand skulle ledes i andre retninger34). I tilknytning til lovene udsendte magistraten den 28. juni 1859 et regulativ til vejledning for borgerne, der ville have vand indlagt. Det bestemtes her, at hus­ ledninger skulle være trukne jernrør eller af støbejern eller tin, og de skulle kunne tåle trykket af en vandsøjle på ca. 300 fod. Ved tilslutning tilden offentlige ledning skulle anbringes en hovedhane, som kunne lukkes under reparationer. Brug af vand til water closets måtte kun finde sted efter særlig tilladelse. I virkeligheden var en sådan anvendelse højst uhensigtsmæssig, når kloakplanen var forulykket, og der ikke var skabt mulighed for en forsvarlig afledning af benyttet vand35). I foråret 1858 var det nye vandværk så vidt færdigt, at det godt kunne have været taget i brug; dog manglede indlægningen i husene endnu for en stor del. Afgørende blev det imidlertid, at det var et meget tørt år, og man frygtede, at når der nu blev lettere adgang til vand, ville forbruget stige stærkt. Denne situa­ tion fortsatte endnu langt ind i næste år, og først den 18. juni 1859 vovede man at bekendtgøre, at den nye vandforsyning fra 1. juli skulle træde i kraft36). I virkeligheden åbnedes der for vandstrømmen den 30. juni, men kun til dele a f byen. Først lidt efter lidt inddroges ledningsnettet, så de gamle træledninger efterhånden kunne sættes ud af brug. I den første tid opdagedes naturligvis en del fejl ved anlægget, ikke særlig mange i gadeanlæggene, men en hel del i husene. Det engelske entreprenørfirma havde imidlertid efter kontrakten ansvaret for an­ lægget de første måneder efter værkets igangsættelse, og snart ordnedes manglerne til almindelig tilfredshed37). Den samlede bekostning havde da været 1.723.691 rd .38). Colding belønnedes for sin indsats med stillingen som stadsingeniør. Til chef for vandværket udnævntes cand. polyt. Y. E. Poulsen. Et helt nyt afsnit var dermed indledet i Københavns vandforsynings historie. Århundreders tradition var brudt. De gamle brønde ophørte nu at være midt­ punkter i dagliglivets gang. Springvand og pumpevand blev historiske begreber, hvis indhold blev fremmed for efterslægten. Klagerne over det snavsede vand fortog sig; de mange diskussioner om søernes oprensning og udenværkernes til­ stand blev indstillet. Trævandrenderne blev museumsgenstande, og kortene over vandkompagniernes forviklede ledningsnet blev henlagt i arkiverne. En teknisk reform af den største rækkevidde havde fundet sted i hvermands liv, og ingen savnede det gamle, som svandt.