KøbenhavnsVandforsyning_1909-1934

DE INDENBYS ANLÆG 81 benhavns Vandforsyning skal fremskaffe, er saaledes i Løbet af de sidste tyve Aar mere end fordoblet. Udviklingen har, som vi har set i det fore- gaaende Afsnit, medført, at Vandindvindingsanlægene kommer ud i større og større Afstand fra Byen, og de dermed forbundne store Ledningsudgifter i Forbindelse med den raske Vækst af Anlægsværdierne og af Vandfor­ bruget førte for en halv Snes Aar siden Vandforsyningens Ingeniører ind paa Overvejelser, der medførte, at man nedsatte Fordringerne til Vandind­ vindingsanlægenes Størrelse. Den tidligere Fordring, at Indvindingsan­ lægene skulde kunne dække det største Døgnforbrug, nedsattes til en For-

Højdebeliolderen paa Tinghøj.

dring om, at Indvindingsanlægene skal kunne dække det gennemsnitlige Døgnforbrug indenfor det største Ugeforbrug. Da det største Ugeforbrug kun ligger 33 pCt. over Aarets gennemsnitlige Ugeforbrug, medens del stør­ ste Døgnforbrug kan naa op til 50—60 pCt. over Gennemsnitsforbruget, medførte den ændrede Fordring en meget betragtelig Nedgang i Kravet til Vandindvindingsanlægenes Størrelse, man kunde udskyde Tidspunktet for nye Indvindingsanlægs Fuldførelse. Nu er imidlertid Forbruget paa Ugens forskellige Dage meget varierende, altid mindst om Søndagen og som oftest størst om Tirsdagen, og de største Døgnforbrug skal jo stadig kunne imødegaas, og en nødvendig Betingelse for at kunne nedsætte Fordringerne til Vandindvindingsanlægenes Størrelse er derfor, at man inde i Byen har Reservebeholdninger, som kan dække Svingningerne indenfor Maximumsugens Dage og indenfor Maximumsdagens Timer. Den eneste betydende Reservebeholdning, som man havde i Byen, var Set. Jørgenssø, der har et nyttigt Rumfang af ca. 200.000 m3, men da dette