KøbenhavnsVandforsyning_1909-1934

KEMISKE OG BAKTERIOLOGISKE UNDERSØGELSER M. M.

2 3

v e d D riften a f V and fo rsyn in g en s An læ g gennem A a ren e vist sig, at Sa lt­ h o ld igh ed en h o ld e r sig m æ rk elig kon stan t og kun vise r rin ge T ilb ø je lig ­ h ed til at a ftag e elle r vok se. Dette er saa m eget mæ rkeligere, som A a r- sagen til Sa lth o ld igh eden de fleste S teder ik k e kan søges i Ind trængen af H av vand , m en m aa h a v e sin A a rsag i lo k a le A flejrin ger af K lo rfo rb in ­ d else r fr a fje rn e T id sp e rio d e r i elle r under K a lken . S aad ann e A fle jrin g e r m aa ogsaa op rindelig antages at h ave væ ret A a rsag til det m æ rk e lig e F o rh o ld , som er iagttaget paa en Del af den nye K ild ep lad s v e d R am sø , h v o r nogle af de ud fø rte B o rin ger, h vad der ellers er sjæ ldent, h a r vist sig at h a v e et Indho ld af N a trium b ikarbon a t. Dette er desuden æ k v iv a le n t m ed en sam tid ig op trædende Fo rm ind sk else i Indho ldet af K a lc ium b ik a rb o n a t, h v ilk e t viser, at der h er h a r fundet en Om bytn ing Sted a f K a lc ium m ed N a trium . D a det endv id ere er op lyst ved L ab o ra to rie fo rsø g , at G rø n sa n d sk a lk en ved B ehand lin g m ed en stæ rk K lo rn a trium op lø sn in g fa a r b a se om b y tten d e E g en sk ab e r sva rende til ca. 10 pCt. af V irkn in g en fra de b ed ste Z eo liter, d e r kendes, og da det er fundet, at Indho ldet af N a ­ trium b ik a rb o n a t er størst i de B o rin ger, h v o r der i Næ rheden findes L ag m ed et sto rt In dh o ld af K lo rn a trium , m aa det antages, at den tilsted evæ ­ rend e G rø n sa n d sk a lk h e r i en fje rn F o rtid under P aa v irkn in g af en stæ rk Sa ltop lø sn in g h a r faa et E vn e til at om bytte K a lcium m ed Natrium , en E vn e som e fte r de fo retagn e B o reun d e rsøg elser og A n a ly se r endnu ik k e helt er g aa et tab t i visse D ele af G røn sand skalken paa Ram sø K ildep lads. Det na- trium b ik a rb o n a th o ld ig e V and h a r kun en ringe H aardhed , h v ilk e t fo rsaa- vid t er en F o rd e l, m en B ik a rb on a te t er meget lid t bestandigt ved O p va rm ­ n in g og g a a r o v e r til det n o rm a le K a rb on a t (Soda), idet der sam tid ig fr i­ g iv es K u ls y re , som k an g iv e Vand et jernop lø send e Egen skab er. Sam tid ig m ed et sto rt K lo rind h o ld findes som R egel ogsaa et stort Ind­ ho ld af M agn ium , B rom og Jod. De sidste to Stoffer findes i Vandet fra T a p h a n e rn e i en Mængde af h enholdsvis 0,5 mg/l B r. og 0,03 mg/l J. Man­ g elen p a a Jod i D rik k e v an d e t menes i visse Egne i Udlandet at h ave givet A n led n in g til Sygdom (K rop ), og i flere uden landske B yer, h vo r D r ik k e ­ v an d e t m an g le r Jod, tilsæ tter m an d e rfo r med visse M ellem rum dette S to f til V andet. S v o v lb rin te k a n n o rm a lt kun paavises som Spo r i enkelte af V a n d fo r­ syn in gen s B o rin g e r, m en m an h a r dog i en P rø v eb o rin g ved P ib e Mølle i N æ rh ed en a f A rre sø fundet et Indho ld af 8 mg/l. Svov lb rin ten und viger let v e d L u ftn in g a f Vandet. K ise ls y r e findes i K øb en h avn s V and no rm alt i en Mængde af ca. 18 mg/l SiO.,. F o rb in d e ls e r h e ra f kan ved D annelsen al Indh y llin g sk o llo id ei v ir k e hæmm end e p a a U d fæ ldn ingen af Jern og Mangan og aisæ ttei ved Inddamp- n in g en h a a rd og uop lø selig Kedelsten.