KøbenhavnsVandforsyning_1909-1934

LEVERINGEN AF OVERFLADEVAND OG DE DERTIL TJENENDE SØER OG AALØR

1 1 0

naturlige Is ikke kunnet konkurrere med den kunstige, og med Vinteren 1914—15 ophørte Salg efter Issedler ganske. I det følgende gives i korte Noter nogle Oplysninger om de enkelte Søer og om Løbene. DAMHUSSØEN. Af Søen er der i 1931 afgivet Areal til Udvidelse af Roskildevej. I 1923 blev Afløbet fra Husumgrøften, der tidligere udmundede i Harre- strupaa, ført til Rødovregrøften, og samtidig flyttedes Damhusslusen fra sin oprindelige Plads ved Roskildevej til en i det sydvestlige Hjørne af Nordre Damhussø opført Retondæmning, hvis Overfald fik en saadan Højde og Længde, at Vandet i Nordre Damhussø ikke kan stige højere end til det for Søen fastsatte Flodemaal. Den gamle Gangbro, som ved Søens Nordende førte over Harrestrupaa, og som fra Alderstid kaldtes Snydebro, er ned­ brudt i 1929, efter at Ledagervej er gennemført over Aaen. Af Hensyn til, at Anlægene vest for Søndersø krævede en ændret Benyt­ telse af Vandforsyningens Løb gennem Fæstningsenceinten, blev det umid­ delbart foran denne liggende Stemmeværk i Harrestrupaa, som i Henhold til en Landvæsenskommissions Kendelse af 8. Oktober 1862 tjener til ved For- aarstøbrud af føre Aaens Vand til Søndre Damhussø, ombygget i Overens­ stemmelse med en Landvæsenskommissions Kendelse af 28. Juni 1924. Har­ restrupaa, der paa Strækningen Islevbro—Roskildevej tidligere var dels et mindre, offentligt Vandløb, dels et privat Vandløb, er i 1933 optaget som Hovedvandløb i Københavns Amtsraadskreds. UTTERSLEV MOSE. Den Række af Retsstridigheder om Ejendomsretten til Utterslev Mose og Herlighederne i denne, der begyndte i Midten af det 18. Aarhundrede, er nu formentlig endelig afsluttet. Ved Domme, afsagte saavei af Den kgl. Landsover- samt Hof- og Stadsret (senere Østre Landsret) som af Højeste­ ret er Københavns Kommune i Aarene 1913—25 kendt ejendomsberettiget til flere ret store Arealer af Mosen, og ved to i 1911 afsagte Overretsdomme blev en Lodsejer kendt uberettiget til at have Raad i Mosen og en anden Lodsejer til at udøve Jagt i samme. Fiskeriet i Mosen erhvervede Københavns Kommune af Hensyn til sin frie Dispositionsret over Mosen ved Overenskomst med Staten i 1931. Ogsaa de omboende Lodsejeres Ret til at benytte det Græs, Siv og Flæg, som findes i Mosen, er efterhaanden for de to Trediedele af Mosearealets Vedkommende overgåaet til Kommunen.