KøbenhavnsVandforsyning_1909-1934

L E V E R I N G E N A F O V E R F L A D E V A N D OG D E D E R T I L T J E N E N D E S Ø E R OG A A L Ø R

E ndnu i Begyndelsen af Tidsrummet 1909—34 blev Vandet i Damlius- søen, de nordlige Søer samt i Peblinge- og Sortedamssøerne betragtet som en sidste Reserve for Drikkevandsforsyningen, der kunde faa Betyd­ ning under en eventuel Belejring. Men i Slutningen af Perioden er Søer og Løb ved Kloakering af de Arealer, der har naturligt Fald til dem, indgaaet som Led i Afvandingen, saaledes at Overfladevandet ved stærk Nedbør kan blive blandet med opspædt Spildevand. Søernes Betydning som Re­ serve for Drikkevandsforsyningen maa derfor betragtes som bortfaldet, >og deres Vand anvendes nu kun til industrielt Brug, til Gadevanding og til Friskning af Vandet i Byens Parker. Peblinge- og Sortedamssøerne har ikke mere noget Opland, og deres Vandstand vedligeholdes ved Tilløb fra Damhussøen og de nordlige Søer. Ogsaa for de sidstnævnte Søers Vedkommende er Tilløbet af Overflade­ vand aftaget paa Grund af den stigende Bebyggelse og den dermed følgende Kloakering og Dræning af deres Opland, men Overfladevandet danner dog stadig et nyttigt Supplement til Grundvandsforsyningen, der ellers maatte belastes med de Forbrug, som nu dækkes af Overfladevand. Vandforsyningens Indtægt af Søerne er ikke betydelig i Forhold til de Ud­ gifter, de forvolder. Salget af Overfladevand androg 1908—09 425.800 m3 og i 1933—34 223.000 m3. Desuden giver Baadehold, Fiskeri og Jagt lidt Indtægt. Græsafgrøden paa Vandforsyningens Dæmninger er ophørt med at være nogen Indtægtskilde, da den nu paa Grund af det aftagende Flestehold i Byen kun delvis er salgbar. Tidligere var der ogsaa et ikke ringe Salg af Is fra Søerne, særlig efter »Issedler«, d. v. s. pr. Læs, men paa Grund af de stigende Udgifter ved Isens Bjergning og vel ogsaa paa Grund af de forøgede hygiejniske Krav har den