KøbenhavnsVandforsyning_1909-1934

VANDFORSYNINGEN UNDER VERDENSKRIGEN

106

En lille, men for Byens Grundejere ret ubehagelig Følge af den høje Pris paa Bly var, at Mærkeskiltene for Stikledningernes Stophaner, som var ud­ ført af en Blylegering, i stor Udstrækning blev stjaalet til Omsmeltning. Ligeledes blev ikke saa faa Vandmaalere stjaalet af Hensyn til Metalvær­ dien, men her lykkedes det Politiet at paagribe Hovedopkøberen, hvorefter Forholdene i denne Henseende bedrede sig. Størst Bekymring voldte imidlertid Brændselsforsyningen. Ved Krigens Udbrud opstod der til at begynde med en Del Forvirring i Kultilførslerne, men i Slutningen af August 1914 fik Vandforsyningen dog sine Lagre om­ trent fyldt med russiske Kul fra et paa Københavns Bed indkommet Skib, der ikke turde sejle videre med Kullene, og snart efter ankom en af Vand­ forsyningen fra Skotland indkøbt Ladning Kul, hvoraf Størstedelen hen­ lagdes paa en Plads ved Gasværkshavnen. Ved supplerende mindre Indkøb og ved at iblande Kokssmuld o. 1. opbrugtes disse oplagrede Kul først i Oktober 1915. Der maatte nu en Tid købes mindre Partier engelske Kul til ret høje Priser, men i Maj 1916 besluttedes det at anvende Kultjære fra Gasværkerne som Brændsel for Kedlerne i Værket ved Borups Allé, hvis Fyrsteder derfor hurtigst mulig blev ombygget til Tjærefyring. I Slutningen af dette Aar kom der en Indførsel af forskellige Slags Brændsel i Gang fra Tyskland, og Vandforsyningen overtog heraf et større Parti Ægbriketter. Da Kedlerne gennemgaaende havde mekaniske Fyrapparater bestemt for ret specielle Kulsorter, maatte disse Fyrapparater fjernes, og Kedlerne forsynes med Planriste med kunstigt Træk, saa at der kunde anvendes forskellig­ artet Brændsel, hvad der snart blev god Brug for, da man maatte ty til An­ vendelse af Tørv og jyske Brunkul og senere i lang Tid til Kokssmuld. De nye Fyr viste sig velegnede til Formaalet og er bibeholdt siden. I 1917 maatte Kultjæren reserveres for Motoranlæg, fordi der paa Grund af Nordsøbloka- den nu ikke mere kunde faas amerikansk Brændselsolie, og Værket ved Borups Allé holdtes derefter en Tid i Gang med tyske Cinders, der dog først maatte knuses, hvorfor der blev opstillet et Koksknuseanlæg paa dette Værk. I Aarene 1917—1922 anvendtes der en stor Mængde Tørv, i 1919 f. Eks. over 35001, hvormed en lang Tid indtil 6 af Værkerne holdtes forsy­ nede; da Tørvene i Begnvejrsperioder jævnlig var i høj Grad fugtige, havde Vandforsyningens Kedelpassere ofte et haardt Arbejde ved Fyrene. Det var ligeledes til Tider yderst vanskeligt at fremskaffe Jernbanevogne til Trans­ porten, og der var mange andre Vanskeligheder at overvinde; men Vand­ forsyningen blev paa mange Maader mødt med stor Velvillie. Prisen paa engelske Kul, hvoraf der nu og da maatte købes mindre Par­ tier, var i Juli 1917 naaet op over 270 Kr. pr. t mod ca. 14 Kr. før Krigen, men Fragten nedsattes ved Begeringens Foranstaltning i August 1917 fra 220 til 110 Kr. pr. t. Paa Grund af det senere Fald i Kronens Værdi steg

Made with