KøbenhavnsVandforsyning_1909-1934

VANDETS FORDELING TIL FORBRUGERNE

1 0 0

Vandmængden til Husbrug (ekskl. W . C.) kan skønnes til ca. 10 Mill. m3 i 1908/09 og til ca. 17,6 Mill. m3 i 1933/34.

Medens Loven af 30/u 1857 gjorde det til en Pligt for Kommunen at le­ vere Grundejerne Vand til Husbrug, naar disse selv bekostede Stikledning fra nærmeste offentlige Forsyningsledning, stillede den Kommunen frit med Hensyn til Levering af Vand til Næringsbrug o. 1. Kun skulde indtil 1926 Taksterne for det Vand, Kommunen ønskede at afgive til Næringsbrug, godkendes af Indenrigsministeriet. For 25 Aar siden regnede man endnu med Tønder som Rummaal, og Betalingen for Vand til Næringsbrug sva­ rede til en Pris pr. m3 paa 7 Øre i Ejendomme med Vandafgift og 11 Øre i Ejendomme uden Vandafgift efter Etageareal. De høje Brændselspriser i Krigsaarene drev flere Gange disse Takster i Vejret, og i 1920 maatte de sættes op til henholdsvis 20 og 24 Øre. I 1928 kunde de atter bringes ned til henholdsvis 16 og 20 Øre, og disse Takster er ikke forandret senere. Industriens Begæringer om Vand til Næringsbrug er i størst mulig Ud­ strækning blevet imødekommet, men overfor uforholdsmæssig store Vand­ forbrug har man dog maattet stille sig noget tilbageholdende, og paa mange Steder i Byen kræver Levering af en stor Vandmængde Ledningsudgifter, som den vedkommende Virksomhed ikke har kunnet bære. Adskillige Indu­ strivirksomheder, der kræver stort Vandforbrug, har derfor søgt at sup­ plere deres Vandmængder fra Boringer paa deres Ejendomme, og disse Anlæg blev i Henhold til Lov Nr. 54 af 31/3 1926 om Vandforsyningsanlæg anmeldt for Oversynskommissionerne i København. Den Oversigt over Forholdene, der herved skabtes, har vist, at der ikke ad denne Vej kan frem­ skaffes yderligere Vandmængder til Industrien, og denne Opgave maa der­ for for Fremtidens Vedkommende løses af Vandforsyningen i den Udstræk­ ning, det er muligt. Vandmængden betalt efter Rumfang til Næringsbrug, offentlige Bygnin­ ger etc. var i 1908/09 ca. 5,9 Mill. m3 og i 1933/34 ca. 16,8 Mill. m3 Et Vandforbrug, der er steget stærkt, er Forbruget til Vandklosetskyl- ning; dette Forbrug har stadig været leveret efter Maaler, og Reglerne derfor er efter Overenskomst af 27/2 og ls/3 1899 ens i København og paa Frede­ riksberg. I København var der i 1908/09 ca. 48000 Stk. W . C. efter særlig Maaler og ca. 4000 Stk. efter Hovedmaalere, i 1933/34 var disse Tal steget til henholdsvis 177.200 Stk. og 24.200 Stk. Forbruget af Vand til de efter sær­ lig Maaler anbragte Klosetter steg i samme Tidsrum fra ca. 1,6 Mill. m3 aarlig til ca. 7 Mill. m3 aarlig.

Made with