KøbenhavnsStatistikeKontor_1883-1933

i 19 15 opgav han sit Arbejde paa Statistisk Kontor, hvor han havde været beskæftiget siden 1895. Krigsaarene medførte, at der paa forskellig Vis blev lagt Beslag paa Statistisk Kontors Arbejdskraft, dog langtfra i det Omfang, som man paa Forhaand skulde have ventet. Naar der ses hen til den Brug, som Magistraten gjorde af Statistisk Kontor i de Aar, hvor Marcus Rubin var Kon­ torets Chef, hvilket blandt andet fremgaar af den Række af vægtige Responsa, der afgaves af Statistisk Kontor, maa det undre, at denne konsultative Virksomhed ikke fortsattes i samme, ja endog som Følge af den kommunale Virksomheds øgede Omfang, i stigende Grad. Aarsagerne til Stagnationen i Kontorets konsultative Virk­ somhed skal der ikke her gøres Forsøg paa nærmere at udrede, men der skal alene peges paa, at med den stadig øgede Vækst i og Udspecialisering af det kommunale Arbejde fulgte ogsaa Ansættelse af flere Embedsmænd, der hver inden for deres Felt kom til at repræsentere en Fagkundskab, som Magistraten forstod at drage Nytte af ogsaa ved de mere almene Ud­ redninger, som det tidligere havde været naturligt at hen­ vende sig til Kommunens Statistiker om. Hertil kommer, at der indenfor den enkelte Magistratsafdeling altid vil være en Tilbøjelighed til saa vidt muligt at henvende sig til A f­ delingens egne Embedsmænd, selvom der maaske findes et kommunalt Organ under en af de andre Afdelinger, der i Kraft af sin særlige Sagkundskab har bedre Betingelser for at løse den stillede Opgave. Naar der tænkes paa de specielle Opgaver, som Krigsaarene stillede Københavns Kommune, da var disse først og frem­ mest knyttet til Vareforsyningen og de i Forbindelse hermed staaende prisregulerende Foranstaltninger samt Rationeringen af Levnedsmidler. Løsningen af disse Opgaver henlagdes under Finansborgmesteren, og det blev da hovedsagelig Ma­ gistratens 2. Afdelings Embedsmænd, der fik overladt hele den kolossale Administration, der fulgte hermed; Statistisk 48