KøbenhavnsStatistikeKontor_1883-1933

Erhvervsforhold var betydelig udvidet. Medens de specielle Ægteskabsspørgsmaal i 1880 som tidligere nævnt ikke be­ handledes i de officielle Publikationer, men derimod i Rubins og Westergaards „Ægteskabsstatistik“ , saa offentliggjordes det for København i 190 1 indsamlede Materiale dette Emne vedrørende af Statistisk Kontor i en lille selvstændig Publi­ kation : Børnetal og Børnedødelighed i københavnske Ægte­ skaber (udsendt i 1905). Undersøgelsen uddybede en af Cordt Trap paa Grundlag af Folketællingen i 1895 udarbejdet A f­ handling vedrørende Børnenes Aldersfordeling i københavnske Lejligheder med forskelligt Værelsesantal1). Ved Folketællingen i 1 9 1 1 indeholdt Spørgeskemaerne nogle Rubrikker, der skulde udfyldes af alle, hvis daglige Virksom­ hed (f. Eks. paa Kontor, i Butik, paa Værksted eller andet Arbejdssted) foregik udenfor deres Hjem. Rubrikkernes Af­ fattelse var for Hovedstadens Vedkommende følgende: 1) Navnet paa den Kommune (for København, Frederiks­ berg og Gentofte tillige Gade- og Husnummer), hvor Ar­ bejdsstedet ligger. 2 ) Tilbagelægger De i Reglen, belt eller for Størstedelen, Vejen fra Bolig til Arbejdssted gaaende (g), cyklende (c), paa Sporvogn (S), paa Jernbane (J), eller hvilken anden Befordringsmaade anvender De? Det paa Grundlag af Besvarelserne udarbejdede Materiale (Tabelværk til Københavns Statistik Nr. 18, S. 14 ff.) frem- byder adskilligt af Interesse, ikke mindst fordi her for første Gang paavises Københavns Betydning som Erhvervskommune for de to Nabokommuner: Frederiksberg og Gjentofte Kom­ mune. A f Forsørgerne med Bopæl i hver af de-to Kommuner havde saaledes ca. 3/5 deres Erhverv i København. Under­ søgelsernes Resultater falder godt i Traad med de Under­ 1) Cordt Trap: Om Aldersfordelingen af Born indenfor københavnske Lejligheder, ordnede efter Værelsesantallet (Nationaløkonomisk Tids­ skrift 1899, III. Række, 7. Bind). 41