KøbenhavnsStatistikeKontor_1883-1933

med Indkomstskattefortegnelserne for 1863, der var det første Regnskabsaar, hvori Indkomstskatten indgik for et helt Aar. Tillige var benyttet Folketællingsmaterialet for 1860 og 1890, og ved Kombination af disse to Kilder blev det muligt i store Træk at belyse Erhvervsforholdenes Ud­ vikling i København i den sidste Menneskealder; Resultatet af en Beregning over Københavns Befolknings samlede Ind­ tægt blev for 1860 og 1890 henholdsvis ca. 70 og ca. 165 Mill. Kr. eller en Indtægt pr. Indbygger henholdsvis paa 460 og 525 Kr. For 19 3 1 er de tilsvarende to Beløb henholdsvis ca. 900 Mill. Kr. og 1.460 Kr. I 1894 blev Spørgsmaalet, om der burde hengaa mere end et Femaar mellem Folketællingerne for Hovedstadsomraadet, atter brændende. Overfor Magistraten argumenterede Rubin for Afholdelse af Folketælling i 1895 udfra de samme Syns­ punkter, som han havde fremført for Tællingen i 1885. Magi­ straten sluttede sig hertil, og i sit Møde den 18. Juni 1894, bestemte Borgerrepræsentationen, at der skulde afholdes Folketælling og Boligtælling i København den 1. Februar 1895, og at der skulde ske Henvendelse til Nabokommunerne om, at Tællingen ogsaa kom til at omfatte Frederiksberg, Utterslev og Sundbyerne (B. F. 1894—95, S. 319 ff.). Magistraten henvendte sig til de nævnte Kommuner, som gav Planen deres Tilslutning, hvorefter Tællingen afholdtes den 1. Februar 1895, og hele Materialet blev overgivet Sta­ tistisk Kontor til Bearbejdelse. I 189a var der gaaet 20 Aar siden Marcus Rubin begyndte at samle de første Data til det første Hæfte af Københavns Statistik, og han siger selv, at han havde en Følelse af, at der ikke var væsentlig andet at gøre end at vende Bunken. Ny­ hedens Interesse kunde Arbejdet i hvert Fald ikke mere have for ham. Det kom derfor Rubin meget belejligt, at Chefs­ posten for Statens statistiske Bureau, der for ham maatte 3* 35