KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Med Indførelse af elektrisk Kraft til Drift af Sporvogne skete en fuldstændig Omvæltning i Vognkonstruktionerne. Sporvognene skulde fra at være Vogne forspændte med Heste gaa over til enten som Motorvogne at optage den bevæ­ gende Kraft i sig, idet Motorerne og det øvrige elektriske Udstyr indgik i Vognens Konstruktion, eller de skulde som Bivogne kunne tilkobles en Motorvogn og indrettes saaledes, at de kunde an­ vendes ved den stærkt forøgede Kørselshastighed. En Del af de bedste Hestesporvogne opfyldte delvis sidstnævnte Betingelse, men iøvrigt voldte Valget af den nye Type ikke faa Vanskeligheder, som først blev overvundne efter indgaaende For­ handlinger mellem de interesserede Parter. For selve Vognkassen havde man de en- og toetages Hestesporvogne til Forbillede; men da der ikke kunde opnaas Enighed om, hvil­ ken af disse to Typer, der skulde overføres som Fremtidens Motorvogn, blev det bestemt at bygge et større Antal enetages Motorvogne af en Type, som en udsendt Kommission havde haft Lejlighed til at studere nærmere i Frankfurt a./M. (Fig. 80, 82), samt forsøgsvis at an­ skaffe 15 Topsædevogne (Fig. 8 1) og yderligere at ombygge 5 Stk. toetages Akkumulatorvog­ ne. Desuden blev anskaffet en toetages Vogn, der oprindelig var tænkt anvendt til Forsøg med Trykluft som Drivkraft, saaledes at der ialt var 21 toetages Vogne. I Tidens Løb viste de enetages Vogne sig dog som de fordelagtigste, og Forsøget med Topsædevognene blev ikke gentaget.

Fig. 78. A kkum ulator vogn. N ørrebro-L inien sporvogne blev Endevæggen rykket bort fra Per­ ronen, hvorved der blev Plads til nogle Sidde­ pladser for Rygere mellem den lille lukkede Kupé og den aabne Perron. Da Sporvejssammenslutningen fandt Sted 1/8 1898, var der i København og Frederiksberg ialt 187 Hestesporvogne og 65 Hesteomnibusser med ialt ca. 1400 Heste. Den Kørselsmængde, der kunde præsteres, var begrænset af Hestenes Ydeevne, der gennemsnitlig laa omkring 20 km om Dagen for hver Hest. Desuden forefandtes 25 elektriske Sporvogne, nemlig Akkumulatorvognene paa Nørrebro-Lini- en (Fig. 78, jfr. Indl. Side 31 samt Fig. 32). Dis­ se Vogne var større end Hestesporvognene, idet de havde 20 Sidde- og 14 Staapladser, og da de foruden Nyttelasten skulde bære det under Vogn- sæderne anbragte Akkumulatorbatteri, var de meget tunge. Overvognen var i alt væsentlig kon­ strueret af Træ efter lignende Principer som He­ stesporvognene og hvilede paa et Fjedersystem bestaaende af Skrue- og dobbelte Bladfjedre, som blev baaret af en Undervogn konstrueret af sam­ mennittede, pressede Plader. Den eneste Drifts­ bremse, der fandtes til disse tunge Vogne, var Haandbremsen, som betjentes af Vognstyreren ved en Vægtstangsarm, der kunde bevæges paa tværs af Vognen bag Perronpladen. Da Akkumulatordriften efter faa Aars Forløb indstilledes, blev 23 Akkumulatorvogne, 18 en- og 5 toetages, ombygget til Drift med Strøm fra Overledningen (Fig. 79).

Fig. 79. A kkum ulatorvogn æ n dret til K ørsel m ed O verledning paa dobbeltpolet S træ kn ing (jfr. Side 74)

7 8