KøbenhavnsSporveje_1911-1936

Ved Fornyelsen af det i 1906 udlobende Løn­ nings- og Arbejdsregulativ kom det til en alvorlig Arbejdskonflikt, og i fem ublide Vinterdage fra 2/6. Januar 1907 lammedes Trafiken i Ko­ benhavn og Frederiksberg af Sporvejsstrejke. Ved Arbejdets Genoptagelse blev Lønnen for fast kørende Personale 1100— 1500 Kr. og for ikke-korende 1100— 1400 Kr. med en Arbejds­ tid for første Gruppe paa 55— 58 Timer og for sidste Gruppe paa 60 Timer ugentlig. Under al­ mindelig Sygdom skulde betales 1 Maaned fuld, derpaa 1 Maaned halv Løn, medens der skulde betales fuld Løn under Tilskadekomst. Opsigelsesfristen skulde almindeligvis være en Maaned og Ferien paa 6 Dage. løvrigt forløb Aarene under den nye Drift efter de første Tiders Vanskeligheder og Ufuld­ kommenheder paa en økonomisk ret tilfredsstil­ lende og rolig Maade; den ved Sporvejskontrak­ ten af 1898 for de nærmeste Aar sikrede Udvik­ ling af Sporvejsdriften i vor By virkede paa rette Vis til Trafikens Vækst.

det nystiftede »Frederiksberg Sporvejs- og Elektricitets A IS « om Forpagtning af Driften i 40 Aar fra 1. Januar 1898 at regne. Udviklin­ gen formedes herefter ligesom i København med Enhedstakst og Elektrificering, saaledes at Heste­ nes Domæne fra Aarhundredskiftet var ind­ skrænket til Omnibuskørslen mellem Raadhus- pladsen og Kgs. Nytorv. Paa foranstaaende Oversigt I II er for de tre private Foretagender, der i Sammenslutningens og Elektrificeringens Tidsperiode besørgede Spor­ vejs- og Omnibusdriften i Datidens Storkøben­ havn, anført Selskabernes Navne og ledende Mænd, Kapital, Kørselsindtægter og Aarsud- bytte, de i Perioden udførte Anlæg af nye Linier m. v. Sammen med de nye Driftsformer var ogsaa fulgt en Udvikling af Sporvejspersonalets Stil­ ling, og den under 4/5. Januar 1897 stiftede Sammenslutning »Sporvejs- og Omnibusfunktio­ nærernes Organisation« fik gennem Aarene stor Betydning for Personalets Anliggender.

36