KøbenhavnsSporveje_1911-1936
Finer. Loftet er forskallet baade i Vognkassen og paa Perronerne og lyst lakeret. Sæder og Ryglæn er polstrede og betrukket med Læder. Ryglænet kan frigøres og lægges om ved Udløsning af en Palspærring nede ved Sædet. Metal-Haandgreb og -Beslag, der ikke er overtrukket med Ebonit, er brunbrændte, hvorved alt Arbejde med Pudsning af Metaldele bortfalder. Paa Motorvognens Perron findes et indstilleligt Vognstyrersæde, en Vinduesvisker, der renser begge Sider af den forreste Rude, samt et Spejl, hvori Vognstyreren kan iagttage de ud- og indstigende Passagerer. Bogierne har 5 m’s Tapafstand og 1,6 m’s Akselafstand (Fig. 104 , 140 ) ; deres Dragere bestaar af to Plader, nittet til mellemliggende U-Jern. Hovedtraversen bæres af Bladfjedre ophængt i pendlende Staalstropper, der hviler paa Bogiedragerens Hoved. Paa hver Side af Akselkasserne hviler Bogiedrageren paa Skruefjedre, Drageren er symmetrisk omkring den Plan, hvori Belastningen virker. Hjulsættene er efter de tyske Normer med 660 mm Hjuldiameter, og Akselkasserne er forsynet med Rullelejer. En ny Motorvogn vejer ca. 1 7 , 6 ts og en Bi vogn ca. 1 3 , 6 ts, et Vogntog bestaaende af Mo torvogn og Bivogn saaledes ialt 3 1 ts uden Pas sagerer. Fuldt besat med ca. 1 3 0 Personer bliver den samlede Togvægt ca. 40 ts. Den største Hastighed, et fuldt besat Vogntog kan opnaa paa vandret Strækning, er ca. 52 km/T. For at formindske Sporvognenes Bidrag til Gadestøjen blev der truffet en Række støjdæm pende Forholdsregler. Der blev indlagt Gummi plader i det Leje, der overfører Overvognens Vægt til Bogierne samt i de Staalstropper, der bæ rer Hoveddragernes Bladfjedre, en Foranstalt ning, der viste sig effektiv inde i Vognen over for Støj fra Hjulene, medens Larmen udadtil blev ret upaavirket deraf. Efter nogle Forsøg blev det der for besluttet at dække Aabningerne i Bogiens Dragere samt Bogiens Endeflader med Alumi niumsplader beklædt med Hessian og paa Over vognen at anbringe et Sejldugs »Skørt«, der ikke forhindrede Bogiernes Drejning; hele Bogien blev paa denne Maade sat under en »Hætte«, der meget effektivt dæmpede Støjen udadtil. Hjulenes Skrigen i Kurver blev modvirket ved paa hvert Hjul at anbringe nogle Lyddæmpere, bestaaende af et Stykke Gummi, som med et Fladjernsstykke klemtes mod Bandagen (Fig. I 0 5)-
Fig. 105. Lyddæ m pere paa M otorvognshjul Endelig modvirkes den Støj, der hidrører fra de Flader, der undertiden fremkommer paa Hju lene ved for haard Opbremsning ved hyppige Afslibninger paa særligt konstruerede Hjulslibe maskiner, som er anbragt i Remiserne (jfr. Side 1 00 og Fig. 1 1 1 ). Naar Spørgsmaalet om Støjbekæmpelse er kommet saa stærkt frem i Sporvejstekniken de senere Aar, skyldes det selvfølgelig, at man er blevet forvænt med Bilernes Gummiringe og den jævne Gadebelægning. Dengang Hestekøretøjer med Jernringe paa Hjulene kørte hen over en toppet Brolægning, og Sporvogne med undertiden mangelfulde Tandhjul besørgede Trafiken paa Spor med Laskestød, var Støjen sikkert ikke min dre end nu. Bogievognenes elektriske og mekaniske Udrustning Motorvognenes elektriske Udrustning bestaar af 4 Stk. Motorer, af Strømfordelere, Skinne bremser, Modstande samt de sædvanlige Afbry dere, Sikringer etc. Motorerne er ventilerede og kan taale en Belastning paa ca. 22 kW. ved et Omdrejningstal paa ca. 1200 . Tandhjulene har skraa Tænder for at formindske Støjen (Fig. 105 ) og Udvekslingsforholdet er 1 : 5 , 46 . Motorens Vægt er incl. Drev ca. 580 kg. Hver Bogie har to Motorer, som altid er forbundet i Serie, saaledes at de under Kørslen hver faar højst 275 Volt Spænding. Strømfordelerne er konstrueret som »Nocken- schaltere«, hvor Kontakten dannes omtrent som 95.
Made with FlippingBook