KøbenhavnsSporveje_1911-1936

S p o r , L e d n i n g e r o g S t r ø m f o r s y n i n g

ses bort fra de enkelte større Udvidelser i 1914/ *5 °S 1 9 2 4/25 har Udviklingen været ret jævn, skønt Perioden omfatter 4 Krigsaar. Radiallinier­ ne er forlænget, Tværlinierne er blevet udbygget, og af større Arbejder kan nævnes den i 1917 paabegyndte Regulering af Sporanlæggene paa det gamle Banegaardsterræn og de hertil knyt­ tede Anlæg i Omraadet Nørreport — Gasværks­ vej, Farimagsgade — Langebro, samt den gen­ nemgribende Omlægning af Sporene paa Raad- huspladsen i 1931 (Fig. 60, 61, 62, 63). Sporvejsdriften i Frederiksberg Alle, Vodroffs- vej, Niels Ebbesensvej, Griffenfeldtsgade m. m. samt i Nyelands- og Mariendalsvej er ophørt. Ved Overtagelsen af A/S Frederiksberg Spor­ vejes Anlæg i 1919 forøgedes det københavnske Net med ialt 33,3 km Spor, hvoraf dog 1 1, 4 km i Forvejen var Fællesstrækninger. Sporets Beliggenhed i Gaderne Den i København anvendte Sporvidde, A f­ standen mellem Skinnerne i samme Spor, er den saakaldte normale — J435 mm; Sporafstanden, Afstanden mellem Sporenes Midtlinier, var ind­ til 1925 2,50 m, men er siden af Hensyn til de nye Vogntyper forøget til 2,65 m, og paa Stræk­ ninger, der muligvis engang i Fremtiden skal befares af Forstadsbaner, endda til 3,25 m. Mindste Kurveradius er 16,5 m for Inderskin- nens Kørekant, og for at faa en rolig Kørsel i Indløbet, indledes alle skarpe Kurver med en Overgangskurve sammensat af kortere Cirkel­ buer med større Radier end Hovedkurven paa saadan Maade, at Overgangskurverne omtrent dækker det, der i Matematiken kaldes en 3die Grads Parabel med R = ac i Indløbet. Ved Dobbeltspor konstrueres Kurverne endvidere saa­ ledes, at der i ugunstigste Tilfælde bliver mindst 200 mm Lysning mellem to hinanden pas­ serende Sporvogne. Foruden disse Størrelser og Krav, der alle er bestemmende for Sporvejens plane Figur, maa ved Projektering mange andre 63

Spor

Spornettet i Udvikling D en samlede Længde af Københavns Kom­ munes Sporstrækninger beliggende i offentlig eller privat Gade androg ved Overtagelsen i 1 9 11 102,3 km Spor, heraf 1,5 km for en Hestespor­ vognslinie (jfr. Oversigt IV Side 46), Resten 100,8 km for de elektrisk drevne Linier. A/S Frederiksberg Sporveje raadede samtidig over 22,7 km Spor for elektriske Linier, hvoraf dog ca. 2,4 km Spor var fælles for de to Virksomheder. Levetiden for de dengang anvendte Skinner svingede mellem 16 og 20 Aar, men med den voksende Driftsintensitet blev den efterhaanden kortere og kortere og faldt saaledes ved de stær­ kest trafikerede dobbeltsporede Strækninger helt ned til ca. 10 Aar. Efter 25 Aars Forløb er der­ for praktisk talt alle i 1 91 1 overtagne Driftsspor udvekslet, enkelte Strækninger endda 2 Gange. Udvekslingen af Sporene er ofte foretaget i Forbindelse med Omprofilering af Gaderne, hyp­ pigt i Forbindelse med Ændring af Gadebefæ­ stelsen til Asfalt; enkeltsporede Strækninger er ombyggede til dobbeltsporede, sværere Skinne­ profiler er indført, og samtidig er der ved Frem­ stillingen af Fundamenter for Sporet, Skinnestød, Skifter og Krydsninger sket gennemgribende For­ bedringer. A f disse og flere andre Grunde er Sporets Levetid paa de stærkest trafikerede lige Strækninger forøget til ca. 15 Aar, og Spor­ anlæggene er i 1936 mere tjenlige til deres Hen­ sigt end de tilsvarende Anlæg i 1 91 1 . De betydelige Nyanlæg, der er foretaget i Aarenes Løb, har pr. 3 1. Juli 1936 bragt den samlede Sporlængde op til 200,6 km for Køben­ havn og Frederiksberg tilsammen, altsaa en Ud­ videlse paa ca. 64 % af det totale Net i 1 91 1 . Denne Udvikling er anskueliggjort ved den paa Fig. 59 viste Sporplan, hvor de enkelte Udvidel­ ser er indtegnet og Datoen angivet for Driftens Aabning paa de respektive Strækninger. Naar der