KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

92

-

Urtekræmmernes Memorial, udtalte, at der ikke syntes at være Anled­ ning til at foretage Ændringer i Laugsartiklerne, idet det var Laugenes Medlemmer tilladt at holde flere Drenge, end de kunde faa, resolverede Kancelliet, at Sagen henlagdes. Selvom der saaledes intetsomhelst kom ud af Stampes Erklæring, og denne saaledes vel kan siges at være uden reel Betydning for Slagterlaugets Historie, er den dog meget interes­ sant, fordi den klart viser os, hvorledes en høj Embedsmand saa paa Lauget og paa Haandværket. Som Stampe ikke vilde betragte Slagterlauget som et Haand- værks-, men snarere som et Handelslaug, saaledes saa ogsaa den store Laugskommission af 1790 paa Lauget, selv om det ikke siges med rene Ord, thi da Slagterlauget ikke behandledes i Kommissionens Møder, har det uden Tvivl delt Skæbne med Bagerlauget, om hvilket det siges, at »det ikke kunde henregnes blandt de saakaldte Haandværkere.« Naar saavel Stampe som Laugskommissionen saa saaledes paa Slagterlauget, har det sikkert ikke alene været af den Grund, at dets Gerning var, som Stampe udtrykker det, »omtrent det samme, som de fleeste Tjene­ stefolk i en Husholdning paa Landet maa vide«, men en medvirkende Aarsag var ogsaa den, at Lauget hverken havde Svende- eller Mester­ stykke. Det var først i 1815, at der ved en Raadstueplakat af 8 . Sep­ tember indførtes saadanne Prøver. Det siges her, at Manglen af S v e n d e - o g M e s t e r s t y k k e har medført, at mange uduelige Drenge blev indskrevne som Svende, og at der ligeledes nedsatte sig Mestre, der hverken var i Stand til at oplære andre i Haandværket eller selv at forestaa et Slagteri. Svendeprøven kom til at bestaa i, at Drengen, forinden han blev udskrevet, i Oldermandens og Oldgesellens Nærværelse skulde slagte en Okse, en Kalv og et Lam samt, hvis han var udlært hos en Svine- slagter, tillige slagte og skolde et Svin, hvilke Kreaturer leveredes af Mesteren. Hvis Prøven ikke faldt godt ud, maatte Drengen vente endnu et Aar paa at blive indskrevet som Svend, og hvis Skylden laa hos hans Mester, skulde denne bøde 50 Rbd. S. V. til Byens Fattigvæsen. Den, der vilde være Mester, skulde ikke blot slagte de nævnte Krea­ turer, der skulde leveres af Oldermanden, men tillige anslaa deres levende Vægt. Denne maatte kun afvige indtil et Lispund Over- eller Undervægt for en Okse og seks Pund for en Kalv, et Lam eller et Svin, og overskredes disse Grænser, maatte Svenden ikke blive Mester i det første halve Aar. Prøven skulde bedømmes af Oldermanden og fire af

Made with