KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

90

—

—

naaede 1857, det Aar der bragte Næringsloven og de af den følgende Forandringer, talte det 106 Medlemmer. Inden vi gaar over til at omtale Laugets øvrige Forhold, maa vi omtale et meget haardt Angreb, som det blev udsat for lige straks i Begyndelsen af denne Periode. Den Slagterlauget ganske uvedkom­ mende Anledning var, at Urtekræmmerne i København i August 1758 havde indgivet en Memorial, hvori de hævdede deres Eneret til at for­ handle visse i deres Privilegier af 1693 omhandlede Varer. Denne Memorial sendtes til Generalprokurør H e n r i k S t a m p e s Erklæ­ ring, der blev afgivet 8 . September 1760. Erklæringen er meget om­ fangsrig, idet den fylder ikke mindre end 32 trykte Kvartsider, og den nøjes ikke med at beskæftige sig med Urtekræmmerne, men kommer ind paa hele Laugsvæsenet, som Stampe viste sig at være en stærk Modstander af, og paa de enkelte Laug. Betegnende for hans Syn paa Slagterlauget og de to andre Laug, Brygger- og Bagerlaugene, der hyppigt sammenstilles med dette, er følgende Ytring: »Derimod er der visse Lauge, som efter mine Tanker aldeles ingen Yndest fortiene, da jeg, paa hvad Kant jeg end betragter dem, finder dem i alle Henseen­ der skadelige, og ikke kan erfare, at der af deres Indretning flyder det allermindste Gode. Derhen regner jeg de fleeste, og noget nær alle Kræmmer Lauge, saavelsom Bager-, Slagter- og Brygger-Lauge.« Stampe mener, at den Forpligtelse til at lære at udøve et Haandværk paa forsvarlig Maade, den Forpligtelse, som han anser for Hovedaar- sagen til hele Laugsvæsenets Oprettelse, bortfalder fuldstændig for disse Laug, idet det er ham aldeles ubegribeligt, at det kan være nød­ vendigt at anvende flere Aar paa at lære, enten at udsælge sit Indkøb i mindre Partier eller »paa at lære omtrent det samme, som de fleeste Tjenestefolk i en Husholdning paa Landet maa vide.« Han ser derfor i Oprettelsen af disse Laug kun et Monopol, ved hvilket Medlemmerne indbyrdes kan aftale Priser og forebygge, at der bliver for mange om dets Udnyttelse, for at Laugsmedlemmerne kan faa bedre Fortjeneste. Under Omtalen af Slagterlauget nævner Stampe, at den i Privile­ gierne af 1683 fastsatte Kødtakst aldrig synes at have været overholdt, og at den Takst, som nu »vilkaarligt« sættes af Magistraten og ofte forandres, er dobbelt saa høj som den i Artiklerne fastsatte. Han ind­ rømmer vel, at Kødet maa være dyrere nu, end da Artiklerne gaves, og at den højere Konsumtion ogsaa har Indflydelse herpaa, men hævder, at Slagterlauget er Skyld i, at Kødet i København er en Trediedel eller