KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

8 —

—

modstridende Interesser. Producenterne har, naar ikke Konkurrence tvang dem til at moderere deres Krav, ønsket saa gode Priser for deres Varer som muligt, og Forbrugerne har som oftest været af den Opfat­ telse, at Varerne blev betalt for dyrt. Igennem ethvert Haandværks Historie danner disse indbyrdes modstridende Opfattelser som en rød Traad. Kampen imod Laugene, den Kamp, som hele Laugstiden igennem førtes af Regeringen paa Forbrugernes og paa egne Vegne, thi Rege­ ringen var jo selv en stor Forbruger, er det mest fremtrædende ydre Moment i Laugshistorien, og Skildringen af denne Kamp vil træde stærkt frem paa de følgende Sider, stærkere end i nogen anden hidtil udarbej­ det Laugshistorie, fordi Befolkningens Kødforsyning altid har været en af de allervigtigste Faktorer i det daglige Liv, en Faktor, som kun er lidet mindre vigtig end den vigtigste af dem alle: det daglige Brød. Kampen blev ført Aarhundreder igennem, til Tider med stor Haard- nakkethed, og først Loven af 29. December 1857, der indførte Nærings­ frihed, er den virkelige, endelige Sejr over de gamle Laug. I Roskildebispens Stadsret for København af 1294 siges det, at enhver, som er født i Byen, skal kunne udøve det Haandværk, han ønsker. Den eneste Betingelse, som stilles, er, at han skal give en Øre til Bispens Foged og en Øre til Byen, men Stadsretten nævner intet om Læretid, Svendeaar og Mesterstykke, og Næringen har saaledes efter alt at dømme været fri. En Bestemmelse om, at enhver Bager skal have Lov til at bage, saa ofte han vil, tyder dog paa, at der har bestaaet en Slags Sammenslutning, en bestemt Aftale mellem Bagerne, og at det var dette, som Stadsretten gennem sin Bestemmelse vilde til Livs. Møder vi her det første famlende Forsøg paa Sammenslutning til Værn for faglige Interesser, møder vi altsaa ogsaa samtidig Myndighedernes Forsøg paa at kvæle Forsøget i Fødslen. De første Sammenslutninger, vi kender fra den ældre Middelalder, er Gilderne, der tør formodes at have en vis Forbindelse med Oldtidens Drikkelag. Ordet Gilde, mener man, kan afledes af g e 1d a n, g y 1d a n og g e 11e n, der betyder at betale, eller af g i e 1d, g i 1d i og k e 11, der betyder Offer. Hverken Valdemars jydske Lov eller Slesvigs gamle Stadsret omtaler Laug. Der omtales Bygning af Skibe og Huse, men Skibbyg- gere og Tømrere nævnes ikke.