KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

DEN ÆLDSTE TID. Naar Offergoden jog sin Kniv i Offerdyret og lod Blodet sprøjte ud over Gudebilledet, var det en Slagtning, der fandt Sted, og naar, til dagligt Behov eller til Festens Stund, et Husdyr maatte lade Livet i Bondens eller Hirdmandens Gaard, var det ogsaa en Slagtning, der udførtes, men den, som forrettede den, kunde ikke kaldes en Slagter, thi endnu var Gerningen ikke blevet et Haandværk, d. v. s., den paa- gældende levede ikke af at slagte, drev ikke Slagtningen som sin Næringsvej. Al Industri og ethvert Haandværk har sin Oprindelse i Husfliden. 1 Oldtidens Hjem udførte man selv alle forefaldende Arbejder, spandt, tømrede, vævede, smedede, bryggede, bagte og slagtede. Men som Bysamfundene dannedes og voksede i Størrelse, indsnævredes de enkelte Husstandes Plads, og Husfliden indskrænkedes for helt eller delvis at overgaa til Personer udenfor Husstanden, Personer, der blev Specialister i de enkelte Fag, blev Haandværkere, der søgte deres Næring ved Haandværkets Udøvelse. Det første Fag, der saaledes for­ svandt fra Husflidsarbejdernes Kreds, var Smedearbejdet, vel ikke mindst paa Grund af at den aabne Esse med de springende Gnister ikke var noget ufarligt Naboskab for Tidens Boliger og desuden kræ­ vede forholdsvis stor Plads. Men helt op i vor Tid har andre Fag, om ikke i Byerne, saa dog paa Landet, hævdet en fremragende Plads indenfor Husfliden. Til disse hører Brygning, Bagning, Vævning og Slagtning. Slagtningen udføres vel nu kun forholdsvis sjeldent af Husets egne Folk, i alt Fald ikke i de mindre og middelstore Hjem, men som oftest af en lille Husmand, der for Betaling, eller for et Stykke Sul eller et Par Pølser, foretager Slagtningen. Han handler ikke med Kød, men har gjort Slagtningen til en Bifortjeneste. Det er saaledes ikke paa Landet, men i Byerne vi skal søge Slagtningen som Haandværk. Saalænge Produktion med Salg for Øje har fundet Sted, har Pro­ ducenter og Forbrugere staaet i hver sin Lejr, hver haft indbyrdes