KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

78

—

—

paa 10 Stude kan profitere.« Politimesteren indberetter samtidig, at han Dagen før har faaet forevist en raadden Lunge af en Ko, der var slagtet den næstforegaaende Dag for at sælges. En Frislagter sidder i Arrest­ huset og afventer sin Dom for at have stjaalet en Okse. Efter disse Udtalelser af Politimesteren undrer det ikke, at han udbryder i følgen­ de ærlige og velmente Hjertesuk: »Thi var det at ønske for Stadens Sundhed, at de mistænkte og Stodder-Frislagtere blev afskaffede«, men desværre var der ingen Lydhørhed paa højeste Sted for dette Ønske, der faldt saa nøje sammen med Laugsslagternes. Politimester Ernst var forøvrigt en Mand, der paa mange Maader var forud for sin Tid. Saaledes slaar han i den heromhandlede Ind­ beretning til Lyd for Indretningen af et Slagtehus bygget paa Stolper over rindende Vand, der kunde bortføre Urenligheden, en Tanke, der først dukker op paany i Aarhundredets Slutning. Mod B ø n h a s e r og F u s k e r e førte Lauget saavel i dette Tids­ rum som senere en bitter Kamp, og det støttedes heri af Myndigheder­ ne, men hverken disse eller Lauget formaaede at forhindre Uvæsenet. De værste til at gaa samtlige Laug i Næringen var militære Per­ soner. Det var jo i de hvervede Troppers Tid, og Solden forslog kun lidt, navnlig naar ogsaa Koner og Børn skulde ernæres. I Laugsartik- lerne havde Laugene faaet Tilladelse til at antaste Personer, der ikke havde Borgerskab eller var indskrevne som Mestre i et Laug, men til­ trods herfor holdt Svende og Drenge paa deres Haandværk. Laugene synes imidlertid at have fortolket disse Bestemmelser ret vidtgaaende, thi ved Forordning af 2. Maj 1685 indskærpedes det, at Laugene var uberettigede til at forhindre Kongens Sø- og Tøjhusfolk samt Arbejdere ved Holmen og Marinere i at ernære sig ved det Arbejde, som de selv eller deres Hustruer kunde udføre, men de maatte kun arbejde for sig selv eller deres Kammerater, ikke for Kongens Betjente eller for Bor­ gere i Byen. Laugene vedblev dog at lægge disse Smaahaandværkere Hindringer i Vejen, og, for at stoppe Laugene heri, udkom 9. Marts 1689 et Reskript, der forbød dem fremtidig paa egen Haand at inkvirere efter Bønhaser. De skulde nu i Forvejen meddele Politimesteren, naar de vilde foretage Inkvisitioner, og han skulde da lade en af sine Betjente ledsage Oldermanden for at paase, at Forord­ ningen af 1682 iagttoges. En ny Forordning af 29. December 1732 gav de ved den foretagne Hærreduktion afskedigede Ryt­ tere og Dragoner samt Underofficerer og menige af Artilleriet,