KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

76

—

—

mere for hvert Pund Kjød, end det os efter den foreskrevne Taxt er tilladt at tage, hvilket vi saavel som vore Folk alle har tilbudt at bekræfte med Ed, saa er dog alting slet til Side og vi tildømte at betale hver for sig 4 Rdl. til denne Sprøiter, men alt det, han foregav, end- skjøndt alting var usandfærdigt og ubeviseligt, det blev anset.« Slag­ terne beskylder Sprøjter for at have købt sine Vidner og at have drevet sin Virksomhed efter saa stor en Maalestok, at ikke mindre end ni Slagtere er bievne ruinerede ved alle de Bøder, de er blevne idømt, saa at de ikke nu kan svare Skatter eller betale deres Kreditorer, og de øvrige Slagtere maa befrygte at komme i lignende Situation. Slagterne beklager sig ogsaa over Frislagterne, som de paastaar tager mere for Kødet, end tilladt er. Slagterne udtaler, at de har beklaget sig til Magi­ straten, men faaet det Svar, at den ikke kunde hjælpe, thi Kommerce- kollegiet vilde, »at Borgerskabet skulde ødelægges,« og nu ser de ingen anden Udvej end at søge Majestæten, hvem de beder at konfirmere deres Privilegier og afskaffe alle, »som ikke hører til Slagterlauget.« Denne Supplik indeholdt jo fornærmelige Yttringer mod den af Kongen beskikkede Øvrighed, og Kongen sendte i November Suppliken videre til Magistraten, idet han befalede, at den skulde tilholde Older­ manden, P e d e r H a n s e n , uden nogen Indvending at opgive Konci- pistens Navn, saafremt han ikke selv vilde »stande til rette« for Politi- og Kommercekollegiets Tiltale. Det viste sig nu, at den i Suppliken anførte Udtalelse fra Magistraten om Kollegiets Stilling var pure Op­ spind af Koncipisten, og Magistraten fik 20. Januar Aaret efter Ordre til at fremkomme med Udtalelse om, paa hvilken Maade den mente, at Slagterne burde straffes for deres »adskillige grove og nærgaaende Beskyldninger og Angivelser«. Magistraten, Byens Fædre, var, som altid, velvilligt stemt og søgte at lægge et mildnende Ord ind. Den mente, at det ikke var Kongens Villie at straffe efter Lovens Strænghed og ej heller, at Herrerne i Kollegiet ønskede at se det hele Laug ruineret og beskæmmet, og ved et Reskript af 10. Februar 1721 bestemte Kon­ gen da, at omendskønt Lauget for »sin usømmelige Skrivernaade og for de grove, nærgaaende og ubevislige Beskyldninger« havde fortjent, »at med dem efter Lovens Strænghed til Strafs Lidelse burde forfares«, saa modereredes Straffen dog for denne Gang saaledes, at alle, der havde underskrevet Suppliken skulde gøre Afbigt, tilstaa deres ubeføje- de, ubetænksomme og usandfærdige Andragende samt grove Forseelse, saavelsom Fortrydelse derover, bede om Forladelse og forsikre at