KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

65

—

—

»en halv Mand«, og de, der slet ingen fik. Kun to, Jens Madsen i Mikkel Vibesgade og Lauritz Andersen i Fiolstræde, betegnes i Mand­ tallet som fattige. Medens Grundtaksten af 1668 stadig kun nævner det bestemte Antal af 25 Slagtere, anfører Grundtaksten af 1689 23 Slagtere og 3 Enker. Saafremt Enkerne har haft Laugsrettighed, er Antallet alligevel stadig 25, idet den ene af de 23 sikkert er Tøjhusslagteren. — Naar vi ikke vil gaa nærmere ind paa Grundtaksterne, skal det blot nævnes, at disse gennem Gaardenes Vurderingssummer giver et Begreb om For­ skellen paa rig og fattig indenfor Lauget. N i e l s O l s e n i Skinder­ gade besad saaledes en Gaard, der var vurderet til ikke mindre end 1000 Rdl. Fra ham og ned til den næste, C h r i s t e n J e n s e n i Løv­ stræde, var der et Spring paa 600 Rdl., men Christen Jensen ejede desuden to Gaarde i Klædeboderne og i Lille Kannikestræde, vurderede henholdsvis til 200 og 300 Rdl. Disse to Slagtere har aabenbart været Laugets rigeste Mænd. Christen Jensen var da ogsaa Laugets Older­ mand iAarene 1648og 1650 og deltog som saadan i Valget af Frederik III. og Prins Christian, den senere Christian V. Ni Ejendomme, der tilhørte Slagtere, vurderedes imellem 100 og 300 Rdl., men tolv naaede ikke op til 100 Rdl., og af disse vurderedes to saa lavt som til 20 Rdl. Det Lighedsprincip, som tilstræbtes gennem de gamle Skraaer og gennem den besværlige Adgang til Lauget, har aabenbart ikke kunnet gennem­ føres. Vi ser da ogsaa, at selv om en Slagter, der døde 1713, var saa velhavende, at hans Bo havde ca. 1200 Rdl. tilgode hos forskellige for­ nemme Kunder for seks Maaneders Levering, saa udtaler Magistraten ti Aar tidligere, at »de fleste Bagere og Slagtere er Stakler, og naar nogen af dem ved Døden afgaar, findes der mere Gæld end Gods efter dem, saa Kone og Børn sidde i Armod efter.« Om Forholdet med Svende og D renge indenfor Slagterlauget, ved vi kun lidet. Skraaen af 1496 siger om Svenden kun dette, at Mesteren, der fæster Svenden, skal have to Brødre til Vidne paa, hvorledes han fæstes, og at Fæstemaalet gælder til Allehelgensdag, d. v. s. 1. Novem­ ber. Ogsaa Skraaen af 1623 kræver Vidner, men Fæstemaalet skal des­ uden indføres i Laugsbogen, og hvis en Svend forsømmer sin Pligt overfor Mesteren, skal han straffes efter Oldermandens Kendelse. Disse Bestemmelser genfindes i de senere Skraaer, men i mere udvidet Form, der tilsigter at give bestemte Forskrifter for Svendenes Pligter. Sven­ den maa saaledes ikke gøre Mestrene Indpas i Næringen ved at slagte 9