KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

62

—

—

Ved Vejerhuset havde Byen i Aarene efter 1660 et Antal Slagter­ boder. Ud til Snaregade laa saaledes 9, der tidligere havde været benyt­ tede til andet Formaal, medens to indrettedes til Slagterboder i 1678. 1674 byggedes 6 nye Slagterboder ved Vragerboden. Boderne ved Vejerhuset bestod helt op i det nittende Aarhundrede og forsvandt først i 1857, da Vejerhuset blev nedrevet, men i deres senere Aar, efter at Boderne ved Nikolaj var opført, var de udlejede til andet Brug. Rester­ ne af dem, et Murværk af gule Flensborgsten, blev fundet ved Udgrav­ ninger omkring 1901. I Slutningen af dette Tidsrum fandtes der ogsaa Slagterboder paa Graabrødretorv, eller rettere Ulfeldts Plads, men disse Boder var kun Træskure, og Aarstallet for deres Oprettelse ken­ des ikke. 1663 gav Kongen Befaling til at lade udvise og afmaale en bekvem Plads, hvor »det lille Slagterlaug« kunde bygge deres Boder og falholde deres Varer. Det er den eneste Gang, »det lille Slagterlaug« er fundet nævnt, og det vides ikke, om det nogensinde har faaet Boder. I Borger- skabsprotokollerne nævnes Gang paa Gang Personer, der har faaet Borgerskab som »Smaaslagtere«, men der kendes ikke noget andet Slag­ terlaug end Københavns Slagterlaug. 1688 fik en Del »Smaaslagtere«, der ikke havde Raad til at gaa ind i Slagterlauget, Tilladelse til at fal­ holde ferskt og grønsaltet Flæsk, Medister og andre lignende Varer paa Torvene. Dette synes at tyde paa, at Smaaslagterne har været, hvad vi nu om Dage vilde kalde Spækhøkere. Endelig fik Hofslagteren Hans Hermandssøn 1670 Tilladelse til at oprette en Slagterbod paa Slotspladsen for derfra at sælge sine Varer. Med Hensyn til Handelen med levende Kvæg foregik der i dette Tidsrum en Forandring, idet Byen fik en fast Markedsplads udenfor Portene. 1671 fik nemlig Hofslagter N i e l s O l u f s e n Bevilling paa at indrette et Kvægtorv med tilhørende Accisebod udenfor Vesterport. Det var ikke netop filantropiske Hensyn, der drev Olufsen til Opret­ telsen af denne for Byen gavnlige Institution, men han havde for- pagtet Konsumtionen, og nu vilde han ved Anlæget af et Kvægtorv og en Accisebod hindre Byens Borgere i at opkøbe og slagte Kvæg uden at udrede Accisen. Paa Torvet kunde da enhver, Borger saa- velsom Slagter, købe og indføre i Byen de Øksne, Køer, Kvier, Kalve, Svin, Faar og Lam, som han ønskede mod at betale de fastsatte Af­ gifter i Boden. Kvægtorvet fik Navnet T r o m m e s a 1e n af, at Mar­ kedet aabnedes med Trommeslag. Lige til det nuværende Kvægtorv