KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 50 — 3. Laugets Lade, Bøsse sambt Penge, Artickler oc Brefve med videre Lauget vedkommende, skal Oldermanden hafve i god Forvaring, oc derpaa tillige med Hossidderne ved Laugsskrifveren lade holde god Rigtighed oc Regn­ skab paa Laugets Indtegt oc Udgift, som en Oldermand efter anden Aar fra Aar skulle j Lauget lade indlegge, oc udj en af Raadstuemiddelens Ofver- værelse forhøre, paa det deraf kand sees, huad indtages oc igien til meenige Laugs Nøtte oc Gafn udgifves, sambt hvis gamle oc skrøbelige Laugsbrødre oc Søstre til gode kommer. Til Laugets Lade skulle være tvende Nøgle, hvor af Oldermanden dend eene oc yngste Hossidder dend anden skulle hafve, paa det med alting desbedre oc skickeligere kunde tilgaa. 4. Ingen maa indtages udj Slagter Lauget uden hand tilforn hafver lovlig, som det sig bør, beviist Slagteriet at hafve lærdt hos en erlig Mester udj Lauget, saa oc vundet sit Borgerskab, oc sig her vil nedsette; dissligeste at hand er erlig oc egte fød; efter slig Beskaffenhed skal dennem Lauget bevilges, oc gifve dertil j Indgangspenge, udj alt til Laugets Bekostning, Vedligehol­ delse oc Forbedring, fire oc tiufve Rixdaler; hvorimod hand helles med ingen videre Bekostning, enten paa Drick, Gilde eller Giestebud at giøre j nogen Maade skal besvergis; befindes nogen herimod med slig Giestebud at anrette, da skall dend som saadant anretter oc bekoster gifve til Straf halftrediesindstiufve Rixdaler, oc enhuer af Giesterne tiufve Rixdaler, Half- deelen til de fattiges Forstandere, oc Halfdeelen til Angifveren, uden ald Exception. 5. Hvilcken Slagter sidst j Lauget indkommer, skal tienne Lauget efter Oldermandens Befaling med at tilsige Brødrene at møde til Laugsstefne, som Liig at følge oc bære, oc ellers andre Ærender, som Os, Staden oc Lauget kand vedkomme, indtil en yngre efter ham j Lauget kom­ mer, Mens indtages tu eller trej Slagtere paa en Tiid, da skal dend som yngst er, forn: Bestilling forestaa, findes hand enten med at tilsige eller j andre Maader, Lauget angaaende, uvillig, bøde tu Marck til Lauget oc de fattige. 6. Slagterne skulle deris Laug saaledis vedligeholde, at icke udj Slagterboderne nogen Tiid fattis got Oxekiød, item Kalfve oc Lammekiød, Sviine Kiød oc Flesk, til Kiøbs, hvilcket de skulle efter sit Værd til Stald- øxsenkiød samt Græs Øxsen oc andet gemeen Slagterfæis Kiød hvert for sig, med Byens rette Skaalepund Vegt, oc for dend Priis derpaa af Stadens Magistrat ved deris Deputerede Middell, 2. Januarij, 1. Maij, 1. Augusti, 1. Novembr: heller saafrembt nogen hellig Dage indfalder, da neste Søgnedag, sat vorder, udselge, saa at fattige oc rige kunde skee oc faa Skiel for deris Penge, oc forbydes dennem at slagte oc udhugge maugert Koe Kiød iblant Oxekiød, hvo dermed befindes, bøde sex Marck. 7. Ingen maa udhenge eller fal holde slagted Kiød eller Sviin at selge af deris Huuse, Kieldere eller udj Gaderne, mens alleene udj Slagterboderne eller paa de Steder Magistraten anordner; findis nogen herimod at handle endten paa andre Steder Kiød fal holde eller j Husene til Forprang ombære, hafve forbrut samme Kiød til de fattige oc derforuden bøde til Os oc Staden tiufve Marck. 8. Skulle alle Slagterne være strengeligen oc alvorligen forbudden at selge