KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 38 — Aarstid, og man tør derfor vel gaa ud fra, at Oldermanden selv har været Herre over, paa hvilket Tidspunkt han vilde træde tilbage. Om Bestemmelsen i Skraaen af 1623 om de etaarige Perioder er blevet overholdt, ved vi ikke, da Laugsprotokollen ikke giver fyldestgørende Oplysninger herom. Medens vi er ved Laugets Embedsmænd, kan Stolsbroderen pas­ sende omtales. Stolsbroderen, eller Hossidderen, var den Embedsmand, der skulde være Oldermanden behjælpelig med Forretningernes Ud­ førelse. Medens Skraaen af 1623 omtaler to Hossiddere, nævner den gamle Laugsbog for den ældste Tids Vedkommende kun een Stols- broder. 23. April 1587 vælges N i e l s J e n s e n t i l Hossidder af Older­ mand og menige Laugsbrødre. Samtidig siges det, at han fik overleve­ ret den ene Nøgle til Laugets »Skrin«, Betegnelsen »Lade« bruges ikke af Kødmangerlauget før senere, — og det siges, at han skal være Stolsbroder i tre Aar fra Dato. Ny Stolsbroder vælges 26. September 1591, 3. Juni 1595, 20. December 1597, 8. Januar 1606 o. s. fr., uden at der ved Indførslerne bemærkes noget om, hvor lang Tid de paagæl­ dende skal beklæde Embedet, medens Skraaen nu bestemte, at Funk- tionstiden skulde være to Aar. Foruden Oldermand og Hossiddere skulde Lauget have en Laugs- skriver, der kunde føre Laugets Regnskaber. Haandværkerne paa den Tid var ikke netop skriftkloge, og kun faa af dem var i Stand til at føre en Pen, hvilket hosstaaende Samling Bomærker og Underskrifter •fra den gamle Laugsbog bærer fyldestgørende Vidne om. Endnu enEmbedsmand havde Lauget. Det var den iLauget sidst ind- traadte Broder, der efter Oldermandens Befaling skulde tilsige Brødre­ ne til Stævne, til Ligbæring og iøvrigt forrette Laugets Ærinder. Denne Broder kaldtes, saavel i Slagterlauget som i andre Laug, »Degnen«, og Stillingen var naturligvis ikke eftertragtet. Det maa jo absolut heller ikke have været nogen ublandet Fornøjelse for en ung Mester, der lige havde paabegyndt sin Forretning og nu skulde til at arbejde den frem, saaledes ved enhver Lejlighed at skulle være »Stik-i-Rend-Dreng«. Da i 1653 P e t e r A n d e r s e n oplader og forunder M o g e n s B e n d t s ø n »sit Slagterlaug og Laugsrettighed«, tager han da ogsaa udtrykkelig det Forbehold, at han, hvis han senere ønsker atter at ind­ træde i Lauget, ikke vil »drikke Velkomst og være Degn«. I Skraaen af 1623 nævnes det ikke, saaledes som i senere Skraaer, at et Medlem af Magistraten skulde have Indseende med Lauget. Bestem