KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

28 — tilsigtede naturligvis at give Borgerne Lejlighed til at forskaffe sig de bedste Varer til deres egne Huses Fornødenhed, forinden Varerne op­ købtes af Høkere, der atter solgte Opkøbet videre mod en passende, oftest vel snarere upassende Fortjeneste. Men der er ogsaa fra den Tid adskillige Bestemmelser, der forbyder udenbys Haandværkere og Hand­ lende at komme med deres Varer paa Torvet. Bestemmelsen gjaldt naturligvis ikke Omegnens Bønder, der tilførte Byen Næringsmidler eller levende Kreaturer, men disse var paa deres Vej til Torvet udsat for mangt et Angreb, idet Høkere og andre Forprangere drog Bønderne i Møde udenfor Stadens Porte for at afkøbe dem Varerne, ja end ikke frygtede for at handle med dem paa Byens Gader, uagtet de derved udsatte sig for Myndighedernes hævnende Haand. Bestemmelser, der gaar ud paa at hindre Forpranget, gaar derfor Haand i Haand med Be­ stemmelser, der tilsigter at haandhæve Borgernes Ret til fri og første- haands Handel paa Torvene. Anders Hiøring siger imidlertid, at der bestod et Sammenspil mellem Høkerne og Bønderne, og at disse ofte solgte deres Produkter til Borgerne for højere Priser, end de forlangte af Høkerne. Dette er jo et Forhold, der heller ikke er ukendt i vore Dage. Hvad Slagterne angaar, saa maatte de selvfølgelig heller ikke købe Kreaturer paa Torvet, førend Tegnet var nedtaget. Handelen med levende Kreaturer foregik, som det ses af den ovenfor citerede Ved­ tægt af 7. Marts 1596, ved Stranden op efter mod Amagertorv; dog holdtes der ogsaa Kreaturmarked paa Nytorv lige til 1671, da al Han­ del med levende Kvæg og Heste forlagdes til den i dette Aar oprettede Trommesal udenfor Vesterport. Ovenfor er det nævnt, at Magistraten i Aarene før 1590 fastsatte Priser for Lamme- og Oksekød. Disse Priser lyder i Nutidsøren ganske latterlige, saa smaa er de. I Helsingør solgtes i Tidsrummet 1576— 1586 et Pund Oksekød til Priser, der svarede til omkring 6 Øre før Verdenskrigen, og en Lammefjerding kostede circa 36 Øre. At Øvrigheden, der jo fastsatte Priserne, var tilbøjelig til at gaa Slagterne for nær ved Fastsættelsen, er vistnok ganske sikkert. Slagterne var afgjort uheldigt stillede. Ifølge de dem paalagte Pligter skulde de altid sørge for, at Byen havde tilstrækkelige Forraad af ferskt Kød og maatte, for at kunne opfylde denne Forpligtelse, foretage Rejser ud i Landet. De maatte opkøbe paa længere Sigt, give de Priser, som Bøn­ derne forlangte, thi Slagtekvæg skulde de have, føre Kvæget til Køben­ havn, maatte ofte have det gaaende paa Græs eller holde det paa

Made with