KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

27 —

—

ombeditt woris kierre bijsidder och Kong Maijist fougitt denne woris ord­ ning thill bekreftning att underskriffue.

Som det vil ses, levner disse Vedtægter ikke den enkelte Slagter mere Ret end den anden. Ingen maa købe mere end den anden paa Torvet, ingen maa have mere Kød udhængt foran Boden end den anden, og fra Paaske til St. Bartholomæi Dag, 24. August, skal alt Ind­ køb være fælles. Den Ensartethed i Laugsbrødrenes Forhold, som Skraaen af 1496 aabenbart tilsigtede indført, udvides nu et Aarhundrede senere ved Laugsbrødrenes egen Foranstaltning. Dette vidner om en saa stor Enighed, om et saa trofast Sammenhold, at man længe skal søge efter noget lignende uden at finde det. Allerede i Privilegierne af 1451 var Myndighederne inde paa Spørgsmaalet om Kødpriserne, selv om saadanne ikke netop fastsattes, men i en af Magistraten kort før 1590 udstedt Vedtægt hedder det, at herefter maa en god Lammefjerding ikke koste mere end en Mark og et Pund god, fed Groffenbrad (Oksekød) ikke mere end 4 Skilling, men begge Sorter efter deres Værdi, om det er ringere. Vi møder her Myn­ dighedernes Lyst til at blande sig, ikke blot i Laugenes Forhold, men ogsaa i Forholdet mellem Køber og Sælger. Indblandingen i det sidste Forhold gav sig bl. a. Udslag i en, gennem Tiderne meget lang, Række Bestemmelser om Torveforholdene, som vi ikke her kan komme altfor stærkt ind paa, men dog er nødt til at berøre med nogle Ord. Byens ældste Torv var Gammel Torv. Det var i ældre Tid større end nu i vore Dage, idet det strakte sig helt op til Frue Kirke og Studie­ stræde. Det har i den ældste Tid utvivlsomt kun været omgivet af Boder, men disse var dog allerede før Tiden omkr. 1370 blevet afløst af faste Beboelser. Nytorv blev først indtaget som Torv 1605, idet de paa Pladsen staaende Smaahuse blev nedrevne. Torvet holdtes inden­ for Grænser, der dannedes af Torvets Rendestene og de to Halsjærn, hvori Bryderne af Torvefreden og Forprangere anbragtes, i Nørregade og Vestergade. Torvedagene var Onsdag og Lørdag, og allerede i Erik af Pommerns Stadsret af 1422 omtales det, at saalænge Tegnet staar, maa ingen handle paa Torvet uden bofaste Bymænd og Borgere, men naar Tegnet toges ned, d. v. s. Kl. 10, maatte udenbys Folk handle. I Præsten Anders Hiørings Skrift »Lejrkrands« 1660 omtales Torveteg­ net som en rød Fane med hvidt Kors. Bestemmelserne om, at kun bofaste Bymænd og Borgere maatte handle indtil et vist Tidspunkt,