KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 21 — møder vi det ubrydelige Sammenhold, det udmærkede Kammeratskab, der har præget Lauget siden da, og som vi Qang paa Gang møder i dets Historie. De øvrige Bestemmelser i Skraaen, om Oldermandsembedet, om Brødrenes Opførsel i Laugshuset, om deres Død og deres Enker, skal vi ikke komme nærmere ind paa, dels fordi de i alt væsentligt er omtrent enslydende med de tilsvarende i andre Laugsskraaer, dels fordi Læse­ ren selv gennem Gengivelsen ovenfor kan gøre sig bekendt med dem. Efter at Kødmangerlauget i 1496 havde faaet sin Skraa, forløber der et langt Tidsrum, omtrent hundrede Aar, før vi atter hører om det. Det synes i dette Tidsrum at have levet et stille og roligt Liv, der ikke har givet Øvrigheden Anledning til Indgriben af større Rækkevidde. 7. Maj 1577 udkom en kongelig Forordning om, at al Slagtning fremtidig skulde ske uden for Byen. Det hedder i Forordningen, at Slagterne slagter Øksne og Fæ i deres Boder, saa at Blod og anden Urenlighed, som fremkommer ved Slagtningen, bliver staaende i Ren­ destenene, hvoraf megen ond og slem Stank foraarsages, og er at befrygte, at baade sligt og andet mere ubekvemt, som findes i Byen, kan give Aarsag til Pest og anden Sygdom. Byens Borgmestre skal derfor anvise Slagterne et bekvemt Sted udenfor Byen og ned til Van­ det, hvor Slagtningerne kan finde Sted. Hvis nogen Slagter forbrød sig herimod, skulde han bøde 200 enkende Dalere, Halvparten til Kongen, Halvparten til Byen, og desuden have det slagtede forbrudt. Da Boderne ved denne Bestemmelse kun fik Betydning som Udsalgssteder, blev Gaardene paa Købmagergade Slagterne for store, og Byen lod da paa en Grund ved Bryggernes Laugshus i Skindergade opføre tolv Boder, der lejedes ud til Laugets Medlemmer. Opførelsen fandt Sted før 1581, thi i dette Aar svarede hver af dem 2 gamle Daler i Leje. 1656 var Lejen 3 Kurantdaler. Senere opførtes endnu en Bod paa Hjørnet af Skindergade og Klosterstræde, og i 1745 svarede hver af disse tretten Boder 13 Rdl. 2 Mark i aarlig Leje. Bodernes Antal var jo ikke tilstrækkeligt til at optage alle Slag­ terne fra de gamle Boder i Kødmangerstræde, og enten er disse da ikke alle blevne rømmede, eller ogsaa har de Slagtere, der ikke kunde faa Plads i de nye Boder, været nødt til at søge sig Udsalgssteder ude i Byen, men herved ophørte altsaa den aarhundredgamle Stavnsbundet- hed. Vi ser da ogsaa i den følgende Tid, hvorledes Slagterne spredes ud over Byen, om end de særligt dog holdt til i dennes vestlige Del,