KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

196

Det yngste af Laugets filantropiske Foretagender er E n k e ­ k a s s e n . Paa Laugsforsamlingen 1910 fremsatte Oldermanden Tan­ ken om at oprette en Enkekasse, idet det ret ofte ved en Laugsbroders Død hændte, at Lauget blev nødt til at samle ind blandt Brødrene for at hjælpe hans Enke over den første svære Tid. Oldermanden foreslog derfor, at der til dette Formaal paalignedes enhver Laugsbroder et aarligt Bidrag, og da Tanken fandt Tilslutning fra alle Sider, nedsattes et Udvalg til at forberede Sagen. To Aar senere havde Enkekassen en Beholdning paa ca. 1200 Kr., og omtrent samtidig med Laugsmødets Afholdelse tilflød der Kassen 4000 Kr. i Gaver. 1 1915 var Beholdnin­ gen vokset til 17 041 Kr. 36 Øre, og paa Laugsforsamlingen samme Aar skænkede en anonym Laugsbroder det Beløb, som Kassen mang­ lede i 20 000 Kr. Ifølge de for Laugets Enkekasse gældende Love administreres Kassen særskilt, og alle Administrationsudgifter skal afholdes af Lauget. Kassen ejede ved Udgangen af Regnskabsaaret 1924—25 en Formue paa 57 204 Kr., et Beløb, der kun er naaet ved rundhaandede Bidrag fra Laugsbrødre og fra andre, der har haft Til­ knytning til Lauget og ved deres Bidrag har vist Sagen Interesse. I samme Regnskabsaar udbetaltes 1690 Kr. i Understøttelser. Vi har nu, omend kun i store Træk, fulgt Københavns Slagterlaug fra den første Tid, da det dukker frem af Fortidens Mørke, og op til Nutiden, har set, hvorledes dets Liv formede sig gennem de skiftende Tider. Og hvilket er da det Træk, som mest levende fæster sig hos den, der bar fulgt det? Det er uden Sammenligning det trofaste, bro­ derlige Sammenhold, der altid har hersket indenfor Lauget, det Sam­ menhold, der gav sig Udslag i Kampen mod Trykket udefra, som da Laugets Brødre i Fællesskab betalte de Bøder, der regnede ned over baade retfærdige og uretfærdige, og det Sammenhold, der har præget Lauget, naar det gjaldt at sikre dets fattige og gamle. Dette Sammen­ hold er det gamle Laugs Adelsmærke. Meget har ændret sig gennem Tiderne, fra den Gang Livet levedes under smaa og vanskelige For­ hold i Datidens smaaborgerlige København med de uden Tvivl meget primitive Forhold i Kødmangerboderne og til vor Tids moderne Stor­ stadsforhold. Men Lauget var til alle Tider det, der forenede Brødrene. Det var det, der var deres Værn mod Trykket fra alle Sider, og det var det. der bevarede Fortidens Traditioner. Med Trofasthed og sejg

Made with