KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

189

—

—

rende Flæskemærker, og samtidig fremkom Bestemmelser om Udskæ­ ring af Svinekroppe. Aaret efter, ved Bekendtgørelse af 24. Juli, rationeredes ogsaa Oksekød, ligesom der fastsattes Maksimalpriser herpaa. Ordningen blev dog ikke af lang Varighed, idet den store Krig nu stundede mod sin Ende. I November 1918 hørte Verdenskrigen op, og i Begyndelsen af det følgende Aar traadte Fredskonferencen sammen i Versailles. 15. Marts 1919 hævedes de regulerende Bestemmelser om Befolknin­ gens Forsyning med Oksekød. Samtidig med Ordningen af 24. Juli 1918 indførtes en Bogførings- pligt for Slagterne. Disse fik tilsendt en Række Tryksager, saaledes »Journal for Køb af levende og slagtede Okser samt Salg af Huder, Affald og Oksekød,« hvortil Indførslerne skulde overføres fra hen­ holdsvis en »Salgsliste over hver enkelt Ekspedition af Oksekød og Affald direkte til Forbrugere« og en »Opgørelse over Oksekød og Af­ fald, der overføres og forarbejdes i eget Pølsemageri«. Journalen om­ fattede ikke mindre end 24 Rubriker, 11 paa Indkøbssiden og 13 paa Salgssiden, og ikke blot skulde hver enkelt Ekspedition bogføres, men Slagteren skulde ogsaa opgive hver enkelt Købers Navn, Stilling, Bo­ pæl og Postadresse. Hvad dette Forlangende betød af Arbejde for Slagterne i den daglige Ekspedition, naar selv de mindste Indkøb, f. Eks. 1f4 kg Fars, skulde noteres med alle de forlangte detaillerede Op­ lysninger, gjorde Myndighederne sig neppe noget Begreb om, til Trods for Slagternes stærke Protester. I Praksis viste det sig dog hurtigt, at det ganske umulige System, der satte mange graa Haar i Slagternes Hoveder, ikke kunde overholdes, og allerede paa Laugsforsamlingen i December 1918 kunde Oldermanden meddele, at den Slagterne paa­ lagte Bogføringspligt var hævet. Hele dette mislykkede Eksperiment havde paadraget Statskassen en Udgift af 83 000 Kr. til Tryksager, der nu var ganske overflødige. Maksimalprissystemet var de gamle Tiders Kødtakster om igen. Hele Ordningen viste, at Myndighederne intet havde lært af svundne Tiders Fejlgreb. Man paalagde, som i gamle Dage, Slagterne at sælge Kødet til bestemte Priser, men undlod af Hensyn til Landmændene at fastsætte Maksimalpriser paa levende Kreaturer. Man tillod Ud­ førsel af levende Kvæg i saa store Mængder, at Landet løb Fare for i de kommende Aar at lide af Kreaturmangel, og først, da Faren blev altfor iøjnefaldende, skred man ind. Da var Priserne paa Hjemme