KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

187

—

—

Hornkvæg, Faar og Geder maatte kun udføres, saafremt de var led­ sagede af en af Kødkontoret udstedt Udførselsattest. Kødkontoret sor­ terede direkte under et af Landbrugets Organisationer nedsat Udvalg, der, under Hensyntagen til saavel Markedsprisen for Kød som til Hjem­ memarkedets Krav, skulde fastsætte Størrelsen af en Afgift pr. kg levende Vægt. Af denne Afgift, der maatte udredes for at opnaa Ud­ førselstilladelse, skulde der afgives et saa stort Beløb til Slagterne, at disse kunde sælge Kød paa Hjemmemarkedet til en Detailpris, der sva­ rede til en en gros-Pris af 1 Kr. 70 Øre. Begæret fra det sydlige Ud­ land efter dansk Kød var meget stort, og danske Kreatureksportører havde gyldne Tider. Ogsaa for Kvægavlen var Tiden god, omend Knapheden paa Foderstoffer og Forbud mod Opfodring af Sæd truede med at lægge store Hindringer i Vejen for en fortsat Kvægavl. Alle­ rede i Maj 1915 havde Slagterlauget andraget Regeringen om at ned­ lægge Forbud mod Udførsel af levende Kreaturer med mindst fire brede Tænder, men alle Henvendelser, saavel skriftlige som personlige, var frugtesløse. Landboforeningerne stillede sig afvisende, og Rege­ ringen svarede, at den vilde afvente Resultatet af den Kreaturtælling, der skulde finde Sted i samme Maaned. Kreaturpriserne vedblev imid­ lertid at stige og naaede i Efteraaret 1915 op paa foruroligende Højder, uagtet Tilførslerne til Kvægtorvet var kolossale. Torsdag den 30. Sep­ tember var der saaledes tilført ikke mindre end 4482 Stkr. Kreaturer, og dog kunde Slagterne ikke faa deres Forbrug dækket, idet Opkøbere saavel fra Indland som fra Udland raserede Torvet. Paa et Laugs- møde 4. Oktober 1915 vedtog Slagterlauget en Resolution, der krævede Forbud mod Udførsel af levende Kreaturer med Kalvetænder, Tyre undtagne, og af drægtige Kvier og Køer samt slagtet Kød af saadanne. I Resolutionen paapegede Lauget den Fare, som Landets Kvægavl løb ved den stærke Udførsel, idet Besætningerne og derigennem Tillæget kunde formindskes saa stærkt, at der kunde opstaa Kreaturmangel og deraf følgende Mangel paa Smør og Mælk. At Laugets Frygt ikke var ugrundet, ser man ved Sammenligning af de to Kreaturtællinger, der fandt Sted i 1914 og i 1918, umiddelbart før Krigens Udbrud og umiddelbart før dens Afslutning. 1 1914 havde Danmark 2 462 862 Stkr. Hornkvæg og i 1918 2 123 722 Stkr. Denne Nedgang paa 349 140 Stkr. var vel ikke i og for sig foruroligende, men ses den paa Baggrund af Nedgangen i Svinebesætningen, faar den en langt større Betydning. I 1914 havde Landet 2 496 686 Stkr. Svin, men