KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

15 —

—

boderne og Kræmmerboderne laa i den Del af nuværende Skindergade, der løber ud til Gammel Torv, og Skindergades Navn tyder paa, at her var Tilholdsstedet for Skinderne, Garverne. Ogsaa en Smedegade, der laa paa Torvets modsatte Side, har eksisteret, og den vestligste Del Nørregade ned imod Torvet benævnes endnu i Midten af det 15. Aar- hundrede Saltboderne. Kødmangerboderne laa i T y s k e m a n n e - g a d e, en Del af den nuværende Skovbogade og Vimmelskaftet. Bo­ derne har rimeligvis ligget i Tyskemannegades Bøjning, hvor nu Ny­ gade udgaar fra Vimmelskaftet, og fra Gaden har der rimeligvis været en Smøge ud til Torvet. Tyskemannegade, der var Gadens oprindelige Navn, har formentlig denne Benævnelse efter de mange tyske Sudere, Skomagere, der havde deres Boder paa den anden Side af Gaden. Senere kaldtes Gaden Suderboderne, og atter senere Skoboderne, der op i den nyere Tid er blevet forvansket til det meningsløse Skovbogade. Kødmangerboderne laa her indtil i Begyndelsen af det 15. Aarhun- drede, men blev da flyttede til B j ø r n e b r o g a d e. I Aaret 1412 gav Dekanus Jacob Klemensen til Theobalds Alter i Frue Kirke for Sjæle­ messer for sine Forældre en Gaard i Kødmangerboderne i Bjørne­ brogade, og Flytningen maa da formodes at have fundet Sted før 1412 og efter 1389, da Boderne nævnes i et lignende Gavebrev som liggende i Tyskemannegade. Bjørnebrogade udgjorde en mindre Del af nuværende Købmager- gade. Gaden havde sit Navn af en Bro, der førte over en Gren af Pustervigs flade Strand, øst for nuværende Trinitatis Kirke. Endnu 1448 nævnes Gaden med sit gamle Navn, men i 1471 kaldes den Kød- mangerstræde, og senere gav Kødmangernes Boder hele Gaden Navn, det, der nu skjuler sig i den frygtelige Forvanskning K øbm agergade . Bodernes nye Plads var lige i Byens Udkant, idet Byens Grænse var Landemærket, og naar de nu flyttedes saa langt bort, som det vel var muligt at faa dem, naar man ikke vilde flytte dem helt uden for Voldene, har Grunden sikkert været den, at Blod og Affald fra Slagt­ ningerne har generet Naboerne i en saadan Grad, at Boderne maatte fjernes. Men heraf fremgaar det da ogsaa, at Slagtningerne har fundet Sted i eller ved Boderne og ikke været henvist til en eller flere Slagte- pladser. Naar det endelig valgtes at lægge Boderne i Bjørnebrogade, har Grunden rimeligvis ogsaa været den, at de her kom til at ligge ved Vandet, hvori Urenlighederne kunde kastes, men denne Fordel for­ svandt snart, thi i 1447 blev Pustervig fyldt op; mulig er den ved den