KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 156 —

Sommervarmen, og tilmed fandtes der altid i det en Mængde døde Rotter, som yderligere inficerede Vandet og forpestede Luften i Butik­ kerne. Lauget bad derfor om, at Beholderne maatte blive kasserede og at der maatte blive indlagt Vand i Butikkerne. Det var saaledes langtfra gode Forhold, der herskede i »Maven«, som Kvarteret om Nikolaj Kirke hed i Folkemunde, men der skulde endnu gaa en Aarrække, før Boderne paa Graabrødre Torv og ved Nikolaj Kirke forsvandt. Det var Sundhedsvedtægten af 15. Juni 1886, der gav Boderne Dødsstødet, idet den gav Slagterne Tilladelse til at indrette Kødudsalg i private Huse. Først i 1902 forsvandt dog Boderne paa Graabrødretorv, og ikke før end i September Maaned 1917 ned­ reves de sidste Boder ved Nikolaj Kirke. Et Kapitel af Kødhandelens Historie i Danmark var dermed afsluttet. De i Sundhedsvedtægten af 1886 indeholdte Bestemmelser om Kødudsalg i private Ejendomme gik ud paa, at Lokalernes Højde fra Gulv til Loft skulde være mindst 4 Alen, Gulvet skulde være beklædt med et for Fugtighed uigennemtrængeligt Materiale med behørigt Vand- afløb. Loftet skulde være gibset og Væggene beklædt med glaserede Fliser eller pudsede med Cement. Endelig skulde Lokalet være godt ventileret og forsynet med Vand til Udskylning samt være ganske adskilt fra ethvert andet Lokalle, der benyttedes til Udsalg af andre Genstande. 24. Februar 1906 gav Sundhedskommissionen nogle yderligere Be­ stemmelser vedrørende Indretningen af Slagterbutikker, men det er dog de i 1886 givne, der bærer Æ ren for, at Byen nu er forsynet med de skinnende propre Kødudsalg, som den med fuld Føje kan rose sig af, og som tilfredsstiller ethvert sanitært Krav. Ved Lov af 12. Januar 1858 bestemtes det, at S u n d h e d s v e d ­ t æ g t e r skulde søges tilvejebragt, og 21. Oktober 1861 fremkom Sundhedskommissionen med en Række nærmere Bestemmelser om Anlæggelse af Slagterier, Bestemmelser, der udvidede de ovenfor om ­ talte i Lov af 10. Marts 1852 givne Regler. Det bestemtes saaledes, at Slagteriet skulde have Afløb til Strand eller offentlige Kloaker og andre Spildevandsledninger. Slagtehuset skulde være opført af Bindings­ værk med godt Fundament eller af Grundmur. Gulvet skulde ligge saa meget over Jorden, at tilbørligt Vandafløb stedse kunde finde Sted og desuden have jævnt Fald til en Udløbsrende, der skulde gaa gennem hele Bygningens Længde og være af uigennemtrængeligt Materiale.

Made with