KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

150 —

havde indsendt et Andragende om en saadan Fastsættelse af Tid, og man mente, at den Tid, der nu anvendtes paa Udførelsen af Slagter­ svendeprøven, var altfor lang, idet denne maatte kunne udføres paa 41/* å 5 Timer. Efter en længere Diskussion enedes Laugsbrødrene om at indstille til Kommissionen for Prøvernes Afholdelse, at ingen Prøve maatte strække sig over 6 Timer. Dette fastsloges yderligere paa Laugsmøderne i 1907 og 1924. I 1909 vedtoges det yderligere at indstille, at den Lærling, der indstillede sig til Prøven, skulde have været mindst et Aar hos sin sidste Mester. Det gode Forhold, der altid havde bestaaet mellem Laugets Mestre og dets Svende, vedblev ogsaa at bestaa i en længere Aarrække, efter at det fælles Laugsforhold var hævet. Det var først i 1899, at der kom Divergenser, og disse opstod ikke mellem Lauget og den gamle Svende- forening, der var den eneste Organisation, som Lauget vilde aner­ kende, men derimod mellem Lauget og det nystiftede socialistiske Slagteriarbejderforbund, der bestod ikke alene af faglærte Svende, men ogsaa af Karle og Drenge. 24. December 1898 modtog Lauget en Skrivelse fra dette Forbund, hvori det opfordredes til at forhandle om en ny Løntarif og om Arbejdstiden. Paa et ekstraordinært Møde, der afholdtes 17. Januar 1899, vedtog man enstemmigt ikke at ville for­ handle med Forbundet, lige som man vilde anvende alle lovlige Midler for at forhindre ethvert Angreb fra Forbundets Side. Paa et nyt Møde tre Dage senere, hvortil alle Kødforhandlere i København var indbudt, gjorde Laugets Oldermand Rede for Sagen, og Laugets Standpunkt fik udelt Tilslutning fra alle de mødte, hvoriblandt var de største Kødeksportører og Forretningsføreren for »Nørrejysk Kød-Eksport- Kompagni«. Hvad der navnlig oprørte Laugsmestrene, var en af For­ bundet stillet Fordring om, at Mestrene skulde indlade sig i Forhand­ ling med deres Læredrenge, en Fordring, der absolut maatte falde de konservative Mestre stærkt for Brystet. Da Lauget og Kødforhand­ lerne saaledes afviste al Fohandling, brød den første Slagterstrike ud 1. Februar 1899. Den 6. samme Maaned vedtog Laugsmestrene og Kødforhandlerne, at saa længe Striken varede, skulde deres Butikker lukke Kl. 3 om Eftermiddagen, Lørdag dog undtagen. Dog skulde de Forretninger, der handlede med Paalæg 0 . a. 1., have Lov til at holde aabent, saa længe de ønskede, men Salg af Kød skulde høre op Kl. 3. Striken varede til 5. April, da den endte med et eklatant Nederlag for Forbundet. Paa de, dels før, dels efter Strikens Begyndelse, afholdte