KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

149

skal stikkes saaledes, at alt Blodet udtømmes og Kødet ikke bliver blodigt. Det skal slagtes rent og pænt i alle Maader, og Huller eller Snitter i Kød eller Hud maa ikke finde Sted. Kreaturet skal flækkes med Økse, dog maa der til Gennemskæring af Halebenet benyttes Sav, saaledes, at Rygmarven er synlig paa begge Sider. I Forfjerdingerne skal Finnerne skilles, en til hver Side. For Kalvens og Lammets Ved­ kommende gælder det samme som for Kreaturet, at Slagtningen skal foretages ren og proper i alle Maader og uden Huller og Snitter i Kød eller Skind. Kalven og Lammet flækkes ikke. Ved Indsætning af Spiler maa Nyretalgen ikke rives i Stykker. Talgen skal fuldstændig aftages af Indvoldene uden Beskadigelse af de Dele, som anvendes til Brug, og Talgen skal være ren. Ved Prøven gives Karaktererne ud­ mærket godt, meget godt og godt, og kan den Lærling, der har faaet Udmærkelse, tillige fremlægge Vidnesbyrd om god Opførsel i Lære­ tiden, kan han indstilles til at belønnes med den af Haandværkerfor- eningen indstiftedc Medaille for fortrinlig aflagt Svendeprøve. Allerede Regulativet af 1862 bestemmer, at Magistraten skal ud­ nævne to praktiske Haandværkere til Medlemmer af Kommissionen, og disse to Mænd skal repræsentere forskellige Grupper af beslægtede Fag eller efter Omstændighederne for et enkelt Fag. Det var dog først Regulativet af 1884, der aabnede Adgang for Slagterlauget til at del­ tage i Bedømmelsen af Slagtersvendeprøverne. 26. November 1884 til­ skrev Magistraten Lauget om at vælge to Mestre, Skuemestre, hertil, og naturligvis imødekom Lauget denne Opfordring. I 1904 androg Svendenes Forening om, at Prøverne fremtidig maatte overværes af to Svende. Lauget vedtog 9. Maj 1905 at svare, at det intet havde at indvende herimod, men Skuesvendene maatte ikke deltage i Bedøm­ melsen. Den endelige Afgørelse laa dog hos Magistraten, og denne gav 22. Juni s. A. blankt Afslag paa Svendenes Anmodning, da den ikke fandt nogen Hjemmel til at imødekomme den. Atter i 1925 rejste Dansk Slagteriarbejderforbund dette Krav, og atter svarede Lauget imødekommende, men heller ikke nu blev det tilladt Svendene at over­ være Prøverne. I Efteraaret 1925 er Spørgsmaalet paany blevet rejst fra Haandværkerforeningens Side, men nogen endelig Afgørelse er endnu ikke truffet. 1 1886 rejste to Laugsbrødre paa Laugsforsamlingen Spørgs­ maalet, om der ikke burde fastsættes et bestemt Tidsrum, indenfor hvilket Svendeprøven skulde udføres. Der henvistes til, at Malerlauget

Made with