KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 14 — Ret til at »ride paa Landsbyen«, saa synes Indkøbsrejserne først senere at have strakt sig over hele Landet, medens fra først af kun Sjælland og Skaane, som naturligt var, har afgivet den væsentligste Forsyning af Kødvarer til København. Omfattende organiserede Tndkøbsrejser, som vi hører om fra Tyskland, kender vi ikke herhjemme. I Tyskland drog Slagterne viden om Lande for Indkøbenes Skyld, og de medtog da Breve for Befolkningen, idet de meddelte deres Afrejse og Ankomst ved at blæse i et Horn. Dette Slagterposternes Horn tog Postvæsenet i Arv, da det blev oprettet, og Posthornet, som klang helt op til vor Tid, da det afløstes af Lokomotivets Fløjten og Automobilernes Tuden, er et Minde om Slagterrejserne. Bestemmelsen i Privilegierne af 1451 om, at ingen, der har købt Lam til eget Behov, maa sælge dem videre med Fortjeneste, tør vel, navnlig i Forbindelse med Forbudet mod at gøre Indkøb til nogen Køb­ mand, antages at være givet for at hindre Kødmangerne i at drive Handel med levende Kreaturer. Allerede Privilegierne af 1451 kommer ind paa Spørgsmaalet om for høje Priser, det Spørgsmaal, der har staaet Strid om alle Dage siden. Det bestemtes, at om der opkom Klager over, at Kødmangerne ikke gav skelligt Køb, da skulde Borgmestre og Raad sende en Mand eller to, der skulde overvære en Slagtning og skønne over, hvad Kødet burde sælges for. Privilegiernes Punkt 9 og 10 fastsætter Bestemmelser om, at ingen maa være Kødmanger uden at kunne sit Haandværk, og han kan ikke være Kødmanger uden at bo i Kødmangerboderne.- Den første Bestem­ melse er af stor Interesse, idet det ikke førend i Lavets Skraa af 1683 siges, at den, der vil ernære sig af Slagteri, skal have tjent hos en Me­ ster i treAar, og saa sent som i Aaret 1815 siges det, at hverken Mester­ eller Svendestykke har været krævet indenfor Lavet. De mellem 1451 og 1683 udstedte Skraaer nævner intet om Bevis for faglig Dygtighed eller om Læretid. Hvorledes man i 1451 har forvisset sig om, at den, der vilde være Kødmanger, ogsaa forstod sit Haandværk, maa staa hen. Ingen kunde være Kødmanger uden at bo i Kødmangerboderne. Disse laa tæt op til Byens ældste Torv, Qammel Torv, hvor Byens Markeder afholdtes. Navne som Klædeboderne, der nu kun findes i Betegnelsen Klædebo Kvarter, og Skoboderne, der endnu lever i Nav­ net Skovbogade, vidner om, at omkring i de til Torvet stødende Gader havde Handlende og Haandværkere slaaet sig ned kolonivis. Klæde