KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

136 —

get i de Aar, da de store og for Lauget betydningsfulde Institutioner soin det ny Kvægtorv og de offentlige Slagtehuse gennemlevede de vanskelige første Aar, men Juul vaklede ikke. Han var den fødte Fører, og bag ham stod Laugsbrødrene, trofaste og enige. Da Juul i 1909, efter at have beklædt Oldermandshvervet i næsten 25 Aar, bukkede under for Sygdom, følte Lauget det, som om det havde mistet en Fader. Hans Begravelse, der foregik paa Laugets Bekostning, samlede et mægtigt Følge, der talte Repræsentanter for alle Samfunds­ lag. I Forbindelse med Selskabet »De danske Forsvarsbrodre«, hvis Formand Juul havde været i en lang Aarrække, rejste Lauget en Mindesten paa hans Grav, og denne vedligeholdes af Lauget. — Juuls Minde vil leve længe indenfor det gamle Laug. Paa Laugsforsamlingen 14. December 1909 valgtes A n d e r s J e n s e n til Oldermand, og han er siden Gang paa Gang genvalgt med Akklamation og uden Modkandidater. Dette er i og for sig fuldt til­ strækkeligt Vidnesbyrd om hans Betydning indenfor Lauget, og der skal ikke her siges andre rosende Ord om ham. — Forhaabentlig varer det endnu adskillige Aar, førend han og hans Styre hører For­ tiden til, og først naar den Tid oprinder, bør Historien tale. Enhver Laugsbroder er fuldt vidende om, hvad og hvor meget Anders Jensen har været for sit elskede gamle Laug. Medens Lauget i Tiden fra Aar 1800 til 1857 havde ikke mindre end 21 Oldermænd, har det i Tiden fra 1857 til Dato, altsaa i 69 Aar, kun haft 6. Inden vi forlader Oldermanden, skal det nævnes, at Laugsforsam­ lingen i 1866 vedtog, at saavel Oldermand som Bisiddere fremtidig skulde svare Tidepenge ligesom de menige Medlemmer. Denne Byrde var Laugets Embedsmænd ifølge Lovene af 1861 fritagne for. Lovene af 1910 fritog atter Oldermanden for at svare Tidepenge. Ifølge Laugets Love er den aarlige Laugsforsamling den højeste Magt i alle Laugets Anliggender. Den skal afholdes i December Maa- ned. Paa Laugsforsamlingen i 1873 fremkom Forslag om fremtidig at afholde Kvartalsmøder, og Forslaget vedtoges forsøgsvis for et Aar. Laugsprotokollen bærer dog ikke Vidnesbyrd om, at saadanne Møder er afholdt, men paa en ekstraordinær Laugsforsamling 17. Februar 1885 genoptog Oldermand Juul Forslaget, og det vedtoges at afholde saadanne Møder i Marts, Juni, September og December Maaneder. I de første Aar herefter afholdtes da Kvartalsmøder, men da der senere,

Made with