KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

129

—

—

Blandt de Haandværkere, som- tog Ordet, var ogsaa Slagter- laugets senere Oldermand, H. O. M e y e r, der i en Piece »Noticer over Næringsfrihed og Laugsvæsen i Almindelighed og Slagterlauget i Sær­ deleshed«, udgivet i Aaret 1850, fremsatte forskellige Synspunkter, som vi her i Korthed skal nævne. At Meyer maatte være imod Laugs- væsenets Ophævelse, er næsten paa Forhaand givet, men han havde dog Forstaaelsen af, at det ikke kunde nytte at stampe imod Brodden, og han forsøgte da en Mellemvej ved at foreslaa, at en Svend skulde have Ret til at arbejde paa egen Haand, naar han var over en vis Alder, f. Eks. 35 Aar, idet hans Svendebrev og Daabsattest, der begge Dele skulde forevises Oldermanden, skulde være Hjemmel nok til at arbejde selvstændigt. Dog maatte en saadan selvstændig Arbejder ikke holde Hjælpere og ikke have Butik eller andet Udsalgssted, men dette skulde være forbeholdt Laugsinesteren. Meyers øvrige Betragt­ ninger over Laugsvæsenet skal vi ikke komme nærmere ind paa, men blot omtale, hvad han siger om Slagterlauget, idet han med sine Ud­ talelser om den indenfor Slagterhaandværket gennemførte Nærings­ frihed søger at bevise, hvilke Ulykker en Ophævelse af Laugsvæsenet vil betyde. Særlig besværer Meyer sig naturligvis over den ved P la­ katen af 22. Juni 1808 givne Frihed for saa at sige enhver til at falbyde Kød paa Torvet. Denne Frigivelse af Kødhandelen, der, — som alle­ rede ovenfor omtalt, — var dikteret af Krigsforholdene, blev jo ved at bestaa, efter at disse forlængst var ophørte og Kød atter var til Stede i rigelig Mængde. Plakatens Bestemmelser blev endog Oang paa Gang indskærpede, og alt, hvad Slagterne anstrengte sig for at faa dem hævede, nyttede intet. Om Svineslagterne udtaler Meyer, at disse slet ikke mere findes indenfor Lauget, idet de Varer, som Svineslagterne handlede med, helt var gledet ind under Høkerhandel, i saa høj en Grad endog, at Høkerkorporationen med Held havde sagsøgt Slagtere, der havde solgt Pølser, som de selv havde tillavet. Meget morsomt fortæller Meyer, at da han mødte i Retten for en af de indklagede Slagtere og spurgte Klageren om, hvoraf og hvorledes den Pølse blev tillavet, som han vilde have Slagteren forment at sælge, maatte Klage­ ren erklære, at det vidste han ikke, men alligevel blev Slagteren dømt. Med de Indskrænkninger, som Slagterlauget havde maattet taale, var Ordet Slagterlaug blevet en tom Lyd, idet enhver som helst, naar blot han boede udenfor Demarkationslinien, kunde drive den samme Næ­ ringsvej, som den, der havde underkastet sig Mesterprøven, løst Bor- 17