KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

124

—

—

Indpas i Næringen, som de to Bestemmelser skabte for dem, idet Lauget indkom med et Andragende om Beskyttelse mod de Landboer og Slagtere, der indførte Kød og Flæsk til Københavns Torv, men Andragendet afvistes pure. Inden vi forlader dette Tidsrum, skal blot lige nævnes to nye Skud paa Slagternæringen. Det ene var Tilberedelsen af Svinekød »paa fransk Maade«, som Franskmanden L. P. D u c 1o t i Februar 1828 fik Bevilling paa, og som indledte en fuldstændig Revolution indenfor V ic- tualiehandelen. Senere, i 1847, fik »den franske Svineslagter« B e a u - v a i s en lignende Bevilling, og de Specialiteter, som disse franske Slagtere fremstillede, kogt Oksetunge, Leverpostej, kold Beufsteg og meget andet, var ukendte Lækkerier for Københavnerne, der dog snart lærte at faa Smag herfor. At Lauget ikke saa med venlige Øjne paa denne Konkurrence er let forstaaeligt, og Laugets Oldermand udbad sig da ogsaa en Genpart af Beauvais’ Bevilling »for at erfare, i hvilket Forhold hans Etablissement maatte staa til Laugets Interesse.« Det andet nye Skud paa Næringen var Hesteslagtningen. Fra gam­ mel Tid var det den danske Befolkning imod at spise Hestekød, men de vanskelige Ernæringsforhold under Krigen mod England bragte Rege­ ringen til at ønske denne Modvilje hævet, og ved Resolution af 20. Maj 1808 gaves Bestemmelser om Anlæg af Hesteslagterier og Udsalg af Hestekød, idet man mente, at en offentlig Garanti for, at det Hestekød, som blev falbudt, var sundt, maatte være Betingelsen for at udrydde Almuens Fordom mod Nydelsen af det. 2. September 1869 hævedes Bestemmelserne, idet Justitsministeriet erklærede Maalet for naaet, saa at der ikke mere var nogen Grund til at opretholde Kontrollen. Dennes Bestemmelser skal vi ikke her komme ind paa, da Hesteslagtning intet har haft med Lauget at gøre udover, at den naturligvis frembød en ilde set Konkurrence, ligesom en Hesteslagter aldrig har nydt en Okseslag­ ters Agtelse, men kun hans dybeste Foragt.