KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 122 —

Gang paa Amtmandens Modstand, men da Magistraten i 1758 tog Sagen op paany, faldt der en kongelig Resolution, hvorved de Grunde, der laa paa den sydlige Side af Gamle Kongevej, mellem nuværende Bagerstræde og Værnedamsvej, indlemmedes i København. I Aaret 1789 skete der en Begivenhed, der fik ret store Følger for Slagterlauget og som yderligere indsnævrede dets Rettigheder. Anled­ ningen gaves af Lauget selv, idet Politiet ved en af Lauget begæret Inkvisitionsforretning havde eftersøgt Personer, der ved deres Handel fornærmede Lauget, og anholdt 16 saadanne, dels fra Byen, dels fra Landet, der paa Torvet havde udbudt en Del ferskt Flæsk, nogle Rygge og Hoveder samt to Lammefjerdinger til Salgs. Politimesteren dømte femten af de anholdte til hver at bøde 3 Rdl. 2 M. til Børnehuset, og Varerne konfiskeredes til Fordel for denne Stiftelse. Den sekstende, en Frislagter Juul, slap med Bøden. Det var ikke mindre end 147 Sider Flæsk, der konfiskeredes ved denne Lejlighed. Børnehuset forbrugte selv 22 Sider, medens Resten solgtes ved Auktion. Men Politimesteren indberettede Sagen og beklagede, at han havde været nødt til at dømme efter Lovens Ord og i Medfør af Slagterlaugets Artikler af 1681 § 3 samt Forordningen af 9. Marts 1690, uagtet der efter hans Opfattelse forelaa adskillige formildende Omstændigheder. Saaledes anførte han, at det var saa længe siden, at Lauget havde paatalt, at Salg som det paaklagede fandt Sted, at Bønder og andre mente sig sikrede mod Straf. Herefter resolverede Kongen, at Bøderne skulde eftergives de straffede, der tillige fik de konfiskerede Varers Værdi udbetalt, men i Stedet maatte betale 1 Rdl. hver til Politikassen. Men yderligere frem­ kom der nu 8. Januar 1790 et Reskript, hvorved det tillodes enhver Bonde eller udenbys Mand at indbringe sundt Svinekød, saavel ferskt som saltet, til Byens Axeltorv og der sælge det, dog ikke i mindre Par­ tier end i halve Sider, samt desuden Hoveder, Fødder og Ryg. Reskrip­ tet henviste til, at Svineslagterne havde holdt deres Varer i saa høj Pris, at Byens fattige Indvaanere havde været nødsagede til at købe Flæsk paa Torvet, hvor det kunde faas til billigere Priser, navnlig i saadanne Aar, hvor der var Overflod paa Olden. Reskriptet af 1790 og Plakaten af 22. Juni 1808 gav reelt set Slagternæringen fri. Der var nu kun meget lidt tilbage af Lau­ gets Privilegier, medens derimod ingen af dets Pligter var ophævede. I Stænderforsamlingen 1835— 36 forsøgte Slagterne endnu en Gang at blive fri for det, ganske vist lovlige, men derfor lige ubehagelige,