KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

121 —

—

ansaa det endda for tilraadeligt, at Slagterlauget straks blev ophævet. Kancelliet fandt det dog betænkeligt at gaa saa vidt, uagtet det af flere Grunde kunde være ønskeligt at ophæve Lauget. Det frygtede for, at den foreslaaede Klausul i Borgerbrevene vilde kunne bruges af Laugets nuværende Medlemmer som en Indvending mod de Forandringer, som man i Fremtiden kunde finde gavnligt at indføre i Laugets Indretning, og det skønnede iøvrigt ikke, at der var nogen Grund til at indføre de foreslaaede Forandringer. Ombæring af Kød i Husene var blevet afskaf­ fet, fordi den dels forøgede Lejligheden til uberettiget Udøvelse af Slagterprofessionen, dels hindrede Offentlighedens Kontrol med, at der ikke indførtes fordærvede Varer og endelig ikke gjorde den tilsigtede Nytte. Magistraten havde udtalt sig for at genindføre Kødtaksten, men dette vilde Kancelliet ikke gaa med til, idet den Stigning i Kvægpriserne, som siden Kødtakstens Ophævelse havde fundet Sted, ikke kunde forklares som følgende heraf, men havde andre Aarsager, og en Gen­ indførelse vilde kun foranledige, at de bedste Kvaliteter forsvandt fra Markedet. Desuden var der ved de i Plakat af 27. December 1826 givne Bestemmelser om Tilførsel af Kød fra Landet skabt en meget haard Konkurrence, som Lauget havde besværet sig meget stærkt over, fordi en Mængde Personer nedsatte sig i Nærheden af København for at kunne deltage i Slagternæringen uden at bære Laugets Byrder. Af disse Grunde afviste Kancelliet de 32 Mænds Anslag mod Lauget, og dette fik Lov til at bestaa, indtil Næringsloven af 1857 førte sit Dødsstød mod alle Laug. Naturligvis rasede Kampen mod B ø n h a s e r o g F u s k e r e ogsaa i dette Tidsrum, men da meget af den Handel, der hidtil havde været betragtet som Fuskeri og Indpas, efterhaanden blev legaliseret, maatte Kampen lidt efter lidt dø hen. Det var, som vi tidligere har set, navnlig Beboerne i Byens Omegn, der generede ikke blot Byens Næringsdrivende, men ogsaa selve Byen, idet de tog Næringen fra de første uden at svare Skat til den sidste. I 1751 indledte Magistraten en Kamp mod Beboerne i »de syv Huse ved den saakaldede Gamle Kongevej«, der drev Værtshus, Slagteri og anden Næring, havde Gæster paa Søn- og Helligdage, hvilket var i Modstrid med Loven og Forordningen om Sabbaten, og slagtede paa utilladelige Tider. Da Husene hørte under Ballerup Birks Jurisdiktion, kunde Magistraten ikke skride ind, og den anmodede derfor om, at de maatte blive lagt ind under København. Forslaget strandede dog denne 16