KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 118 —

terne, for at Kunderne kunde vide, hvem de handlede hos, 5) at Land­ boernes Torvehandel med Kød blev forbudt, og 6), at al Omløben med Kød i Husene blev forbudt. Det var med andre Ord alle de Punkter, hvorpaa Lauget følte sig gaaet for nær, der her fremholdtes, men ganske uden Resultat. I Kommissionens Møde 28. Februar 1796 indstillede man, at der fremtidig ikke burde være mindre end 18 Frislagtere, og hvis Antallet blev mindre, og ingen af Laugets Svende ønskede at tage Borgerskab som Frislagtere, skulde Magistraten tilbyde Indvaanere paa Broerne de ledige Pladser, for at Antallet kunde blive fuldt. Magistraten skulde vaage over, at Frislagterne virkelig ogsaa slagtede og falbød Kød. Hvis en Frislagter saaledes ikke inden otte Uger efter at have faaet Borger­ brev benyttede sig heraf, skulde hans Borgerret være fortabt, og det samme skulde være Tilfældet, om han i fire Uger holdt op at drive sin Næring. Denne Kommissionens Indstilling findes Ord til andet optaget i kgl. Resol. af 18. Juli 1798, jfr. Forordn, af 21. Marts 1800 om Haandværkslaug i København, Kap. 2. § 26, og blev saaledes Lov. Det var Laugets sidste store Kampagne mod Frislagterne, og den blev jo kun et Slag i Luften. Ved en Raadstueplakat af 13. Marts 1801, indskærpet ved Plakat af 2. September 1816, indførtes den Bestemmelse, at Frislagterne paa deres Udsalgssteder skulde anbringe et Brædt, hvorpaa Ordet Frislagter skulde være anført. Bestemmelsen indførtes, for at det købende Publi­ kum kunde kende Forskel paa en Laugsslagter og en Frislagter, da den sidste jo var pligtig til at sælge sine Varer billigere end Laugsslagteren. Lauget havde jo, som nylig omtalt, tidligere anmodet om, at Fri­ slagterne maatte faa anvist særlige Stader eller Boder, saa at man ikke kunde forveksle dem med Laugsslagtere. Dette blev ikke imødekom­ met, og Laugsslagterne maatte stadig staa Side om Side med deres Konkurrenter, men der indførtes dog nu et Skelnemærke. Først saa sent som i 1828 blev det ogsaa paalagt Frislagtere, der holdt Heste, ligesom Laugsslagterne at møde med Sluffer og Tønder i Ildebrandstilfælde, og der er derefter saa godt som ingen Forskel paa Laugs- og Frislagtere udover, at de første var Medlemmer af Lauget, de andre ikke. Overfor Myndigheder som overfor Publikum havde begge Parter omtrent de samme Rettigheder og Forpligtelser, og Lauget havde altsaa i Virkeligheden ophørt at have særlige Præroga- tiver, der betød noget, omend dets Artikler ikke officielt var sat ud af Kraft.