KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

11 —

—

havde været, noget, som udførtes af Kødmangerne, men at disse til dette Arbejdes Udførelse holdt særlige Hjælpere, med andre Ord, at Slagtningen og Forhandlingen af det slagtede Kød tidligere havde været adskilte Næringsveje. Kilderne er dog for faa og fattige til, at vi kan vente nogensinde at faa dette Forhold opklaret; vi maa være til­ fredse med at erfare af Privilegiet, at der ikke i København maatte slagtes af andre end af Slagterne hos Kødmangerne. Det var et Privi­ legium, som Lauget gennem Tiderne stod stejlt paa. Endelig bestemmer Privilegiet, at der ikke maa være mere end femogtyve Kødmangerboder. Ogsaa dette gentoges i Stadfæstelsen 1508, medens det ikke omtales i Laugsskraaen af 1623, men atter dukker frem i de af Borgmestre og Raad i 1668 givne Privilegier, da det siges, at der kun maa være fem og tyve Slagtere i Lauget. 20. April 1451 gav Kong Christian I. Kødmangerne i København følgende Privilegier; Wii Christiern med guds naade Dannemarchis, Norgis, Wendis och Gottis konning, grefue i Oldenborg, giøre witterligt alle mend, at wi af wor synderlige gunst och naade haffue vndt och vnde och gifue met dette vort obne bref vore elschelige borgere, kiødmangere i Kiøbenhafn, saadanne pri­ vilegier och frihed, som her efter schrefuit staar. 1. Først at ingen skall haffue fersch kiød falt fra sande Nicolai dag och swo indtill sancte Johannis Baptiste dag om midt szommeren vden for- schreffne vore kiødmangere. 2. Och skall ingen hafue fersch masszuine flesch falt i støche tall vden the. 3. Item schall ingen innen iorschreffne tid om aaret hafue fersch kiød falt udi støche eller lamme kiød udi fierdinge eller andet kiød heelt eller halft vden iorschreffne kiødmangere. 4. Aff bønderne maa de, som borgere ere, tho, fire eller flere, kiøbe en oxe eller koe till deris egen kost. 5. Och huilchen mand szom kiøber nogre lam till sit egit behof, vill liand siellie hans naboe der noget af, tha schall hand lade hannem det haffue, szom det stander hannem selff udi, vedt sin eedt, om behof giøris. 6. Och maa iorschreffne kiødmangere ryde paa landtzbyden och kiøbe øxen, kiøer, gris, faar och massuin till deris embeds nytte och behoff, v-be- hindrede af nogre. 7. Worder och nogre befunden med, at hand kiøber till nogre kiøb- mandts eller anden mands behof vden till szit egit vindues behoff, da schall det vere forbrudt godtz. 8. Kommer och der nogre kieremaal ofuer dem, at de iche gifuer schelligt kiøb, da schulle borgemestere och raad szendc en mand eller to