KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

116

—

—

efter Samraad med Politidirektøren og de 32 Mænd, i September Maaned at fastsætte Slagtetiden for hvert Aar. Denne Ordning bifaldtes af Kongen 16. Februar 1820 og bestod derefter hele denne Periode ud. H a n d e l e n m e d l e v e n d e K v æ g foregik i hele dette Tids­ rum uforstyrret paa Trommesalen, men derimod skete der i 1808 i T o r- v e h a n d e l e n m e d s l a g t e t K ø d en Ændring, som vakte Slag­ ternes største Mishag, og som ogsaa var et stærkt Indgreb i deres Næring. Krigen med Sverige og England medførte Spærring af Bælter­ ne, og da Hovedstaden saaledes blev afskaaret fra Tilførsler fra Jylland og Øerne vest for Sjælland, gaves der ved Plakat af 22. Juni 1808 alle Landboere Ret til at indføre al Slags ferskt og saltet Kød, Hestekød dog undtaget, paa Torvet og der sælge det. Saalænge Krigen varede, fandt Slagterlauget sig i dette Forhold, men da det blev opretholdt, ogsaa efter at fredelige Tilstande var indtrufne, søgte Lauget i 1818, da det indgav den ovenfor omtalte Forestilling, at komme det til Livs, men dette Ønske blev pure afvist. Først ved Plakat af 19. Februar 1823 indskrænkedes dette Torvesalg saaledes, at det kun tillodes Mandag, Onsdag og Lørdag indtil Kl. 12. 1826 udvidedes Tilladelsen dog atter, saa at Landboerne nu maatte udbyde deres Varer Tirsdag og Fredag hele Dagen, Onsdag og Lørdag til Kl. 3. Denne sidste Bestemmelse findes uforandret optaget i Forordningen af 23. April 1845. Det var jo imidlertid ikke fra Bøndernes Side alene, at Slagterne trængtes i deres Næring. Ogsaa F r i m e s t e r i n s t i t u t i o n e n bestod jo stadig og vedblev at bestaa i hele denne Periode, ligesom Kampen mod Bønhaser og Fuskere rasede med usvækket Kraft. Da Slagtersvendene 13. August 1794 gav Møde i Laugskommis- sionen, der spurgte dem om deres Ønsker, svarede Oldgesellen, at der var for mange Frimestre, men, da man forlangte hans nærmere For­ klaring, udtalte han, at det var hans Mening, at adskillige, der ikke havde været Slagtersvende, var blevne Frimestre. Laugskommissionen spurgte derpaa Svendene, om de vilde anse det for gavnligt baade for dem som Svende og senere som Mestre, hvis det blev bestemt, at en Svend efter at have arbejdet i fire Aar kunde blive Frislagter og, efter at have arbejdet som saadan i andre fire Aar, kunde blive Laugsmester, og Svendene udtalte, at det var deres Ønske, at denne af Kommis­ sionen blot som en Mulighed anførte Regel en Qang kunde blive virke­ liggjort.