KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926
114
—
—
havde købt et Gods paa Sjælland og ogsaa her lagt sig efter Avl af Stude af fortrinlig Kvalitet, følte sig stærkt hæmmet i sine gavnlige Bestræbelser, fordi Slagterne paa Grund af Kødtaksten ikke kunde give mere for den fortrinlige end for den ringe Kvalitet af Kvæget. Kancelliet forelagde Spørgsmaalet ikke blot for alle Landets Amtmænd, men ogsaa for Københavns Magistrat. De fleste af Amtmændene ønske de af Hensyn til Landbruget Kødtaksten ophævet, men Magistraten, der kun saa paa Forbrugernes Interesse, stod mere tvivlende overfor Foranstaltningens Gavnlighed. Kancelliet fandt det imidlertid rimeligt, at Takstophævelsen ogsaa vilde være gavnlig for Forbrugerne, idet det mente, at selvom Priserne paa bedste Kvalitet vilde stige noget, saa vilde de ringere Kvaliteter rimeligvis falde noget, men særlig var det dog Hensynet til Landbruget, der dikterede Kancelliets velvillige Stil ling til Spørgsmaalet, og Kødtaksten blev ophævet ved kgl. Resol. af 24. Maj 1826. Et meget gammelt Stridsspørgsmaal var dermed bragt ud af Ver den. Et Spørgsmaal, der havde været en Kilde til adskillige Konflikter, og som havde skabt Slagterlauget næsten daglige Æ rgrelser gennem mangfoldige Aar, var nu løst, og vi tør tro, at Regeringens Beslutning har bragt Glæde og Tilfredshed til Stede i hver en Laugsslagters Sind. S l a g t e t i d e n , den Tid, da det var alle og enhver tilladt at slagte, var allerede i Privilegierne af 1451 fastsat fra St. Hansdag til 6. December. Ved Plakat af 31. August 1745 fastsattes den til fra Midten af Oktober til Midten af November, og der rørtes kun sjeldent herved i de følgende Aar. Det skete dog i 1789, at den forlængedes til Udgangen af November, og Grunden var den, at Slagtekvægets An komst til København var blevet forsinket paa Grund af Modvind. I 1819 tog man Spørgsmaalet om Slagtetidens Fastsættelse op, idet det viste sig, at Indbyggerne ventede med at gøre deres Indkøb af Kød til Vinterforsyning indtil den sidste Halvdel af Slagtetiden, fordi Oktober med det mildere Vejrlig ikke ansaas for saa bekvem som November. Kancelliet rejste Spørgsmaalet om en Omlægning i en Skrivelse til Magistraten, der atter spurgte Politidirektøren og de 32 Mænd. Disse mente, at Fastsættelsen af Slagtetiden burde overlades til Magi straten, idet der var mange Forhold at tage i Betragtning, saaledes Jordens Afgrøde, tidlig eller sen Høst, Vejrligets Beskaffenhed o. m. a., og Magistraten indstillede derefter til Kancelliet, at det overlodes den,
Made with FlippingBook