KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

— 112 —

at blive enige om Taksten, og 10. April 1822 resolverede Kongen, at Magistraten, naar den ikke kunde enes med Flertallet af de 32 Mænd om Kødtaksten, skulde afgive Indberetning herom til Kancelliet, der da vilde træffe Afgørelsen. I 1818 indkom Lauget med en længere Forestilling om forskellige Punkter, som det ønskede ændrede. Kancelliet indhentede de forskellige Autoriteters Betænkning, og 16. December 1818 forelaa den kongelige Resolution paa Forestillingen. Lauget foreslog, at Taksterne paa Okse- og Lammekød fremtidig fastsattes for tre Maaneder ad Qangen, i Stedet for, som det nu var Tilfældet, for en Maaned. Lauget gjorde gældende, at Slagterne ikke, naar Taksten kunde svinge med saa kort et Mellemrum, vovede at ind­ købe større Mængder af Kreaturer, og derfor maatte nøjes med at ind­ købe enkelte Høveder ad Qangen, men de blev derved mere afhængige af Prangerne. Det var altsaa galt, baade naar der var for lang, og naar der var for kort Tid mellem Taksternes Fastsættelse. Kongen imøde­ kom Begæringen ved at resolvere, at Taksten fra 1. Januar 1819 skulde ansættes for tre Maaneder, hvorefter Magistraten skulde indkomme med Forestilling om, hvorvidt man ogsaa fremtidig kunde fastsætte Taksten for længere Tid ad Qangen. Aaret efter bestemte en kgl. Resol., at Taksten fremtidig af Magistraten kunde ansættes som gældende ind­ til videre. Lauget foreslog endvidere, at der ved Takstens Ansættelse gjordes større Forskel paa bedre og ringere Kvaliteter. I Bemærkningerne udtales, at denne Sondring tidligere har været gennemført, og at man intet havde at indvende mod, at den atter forsøgsvis indførtes. Kongen imødekom derefter Andragendet, dog saaledes at Mellemstegen skulde henregnes til bedste Slags, samt at, som Følge heraf, det saakaldte Paahæng skulde være forbudt. Det var altsaa ikke den i vore Dage kendte Klassifikation i 1. og 2. Klasses Kød, der her indførtes, men kun en Fordeling i Klasser af de bestemte Stykker af Kreaturet. Slagterne ønskede endelig, at der fastsattes bestemte Takster for Frislagterne, og at disse tilpligtedes at have bestemte Udsalgssteder og daglig indfinde sig der med Kød til Salgs. Kancelliet fandt det første Punkt rimeligt, men kunde ikke gaa med til de to andre Fordringer, idet det gjorde gældende, at hele Frislagterinstitutionen var tænkt som en Konkurrence til Laugsslagterne, og de af Lauget ønskede Ændringer