KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

10 —

—

Første Gang Ordet Slagter træder os i Møde i Københavns Histo­ rie, er i en Fortegnelse fra Tiden mellem 1375— 1389 over Grundene i Byen. Der nævnes her en Grund, hvorpaa Slagternes Boder staar. I en fra samme Tidsrum stammende Optegnelse over Roskildebispens Ind­ tægter af København, nævnes det, at Slagterne hver Søndag skulde give Biskoppen Kød til en Sterlings Værdi. Først fra 1443 er der bevaret et kongeligt Brev, der udelukkende vedrører Københavns Slagtere eller, som de med et .gammeldags Ord kaldes, Kødrnangere, d. v. s. Kødsælgere. 3. Juli nævnte Aar gav Kri­ stoffer af Bayern dem Bekræftelse paa den Frihed og Rettighed, »s o m de a f A l d e r h a f t h a v e«, at ingen uden de maa have flaaet Kød til Salgs paa Dragør i Høstens Tid. Høsten var Dragørs store Tid. Naar Eftersommeren kom, blev den lille By et Centrum for Sildefiske­ riet i Øresund. Da stævnede Fiskere og Opkøbere fra hele Landet mod Dragør, og dette gav naturligvis Anledning til, at ogsaa andre Forret­ ningsfolk drog dertil for at afsætte deres Varer, deriblandt altsaa ogsaa Københavns Slagtere. Af Ordene »som de af Alder haft have« fremgaar det, at det var et gammelt Privilegium, som her fornyedes, men hvor gammelt det var, ved vi intet om. Derimod ved vi, at Privi­ legiet bestod i mange Aar, thi 2. August 1508 stadfæstede Kong Hans det, og formentlig har Slagterne i København skinsygt vaaget over den Ret, som det gav dem, indtil Dragørs Betydning for Sildefisket hørte op. Brevet indeholder, foruden den nævnte Bekræftelse, ogsaa nogle andre Ting af stor Betydning for Laugets Historie. Privilegiet gives nemlig ikke til Kødmangerlauget, men derimod til »vore elskelige Bor­ gere, som ere Kødrnangere i Kødmangerboder«. Dette k a n synes at tyde paa, at der paa dette Tidspunkt ikke har været noget Kødman- gerlaug i København, thi hvis et saadant havde eksisteret, vilde det vel have været det rimeligste at give Lauget Privilegiet. Da Kong Hans i 1508 stadfæster Privilegiet, siges det, at Stadfæstelsen gives »burgere vdaff Kiøthmangere embcthe her vdi Kiøpnehaffn«, men Kødmanger- embedet tør neppe forstaas som andet end Kødmangerhaandværket, selv om dette Udtryk senere bruges i de forskellige Fuldmagter, der lejlighedsvis udstedes for Laugets Oldermænd, saaledes ved Hyldinger og andre Ombud, og i den Forbindelse vistnok betyder Laug. Desuden siger Brevet af 1443: »Item scall ængen haue eller holde slachtere vden forskrefne wore burghere j køthmangerebodher.« Dette synes jo at tyde paa, at selve Slagtningen ikke var, eller hidtil