KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

1

106 —

—

eller ogsaa er den gaaet i Glemmebogen, thi i 1853 spørger Laugets Oldermand om, hvorvidt der maatte være noget til Hinder for, at de Slagtere, der bor uden for Portene, men har Butikker ved Nikolaj Taarn, tillige falholder Kød fra Portene i deres Ejendomme. Indenrigs­ ministeriet svarede, at det var Slagterne i Henhold til Reskriptet af 1798 i deres gode Ret til. Om Slagterbutikkernes Udseende i ældre Tid gør den yngre nule­ vende Generation sig vanskeligt noget Begreb, naar den tænker paa vor Tids straalende og skinnende Slagterbutikker med deres Stengulve, fajanceklædte Vægge og Marmordiske, alt indrettet under Hensyn til en pinlig Renholdelse. Den ældre Generation vil med et Smil erindre Boderne ved Nikolaj og paa Qraabrødretorv med deres, fra et sund­ hedsmæssigt Synspunkt set, meget spartanske Udstyrelse. Og hvordan har Forholdene saa ikke været for ca. halvandet Aarhundrede siden. Om hvordan man kunde tænke sig at installere en Slagterbod, faar man et godt Begreb, naar man hører, at en Frimesters Enke, der 1845 var blevet tvunget til at opgive sit Stade paa St. Annæ Plads, begærede at blive anbragt i et af Garnisonskirkes Ligvognsskure. Den Plan faldt dog Autoriteterne for Brystet. Laugets Medlemmer solgte dog ikke alene, som man af det foran- staaende skulde mene, deres Varer fra Boderne. 16. Maj 1814 vedtog Lauget, at ingen Omløbere maatte falbyde Kød til Byens Indvaanere, men alle Varer skulde sælges fra Boderne. Beslutningen var under­ skrevet af 23 Laugsmestre, men den blev ikke effektiv, thi 6. Januar 1816 udkom en Kancelliskrivelse, hvoraf fremgaar, at nogle Slagtere havde ønsket, at Slagterne i København fik uindskrænket Ret til at ombære Kød i Husene. Kancelliet mente, at det ikke var tilraadeligt at give Slagterne et saadant Privilegium, men man vilde dog gøre et For­ søg hermed, idet man mente, at denne Maade at falholde Kød paa kunde tilstedes paa visse Vilkaar. Slagterne fik derfor Tilladelse til hver Søgnedag efter Kl. 12 at ombære Kød til Salg, og, for at ingen uberettiget skulde kunne udøve Salget, skulde hver Ombærer være for­ synet med et Tegn fra Politiet, der viste hans Berettigelse til Salget. Der rørtes igen ved Spørgsmaalet i 1818, da Lauget ønskede al Omløben med Kød i Husene forbudt, men da Kancelliet erklærede, at de tidligere gjorte Forsøg ikke havde vist sig at virke skadeligt, men tværtimod stemmede med Husmødrenes Ønsker, resolverede Kongen, at Ordnin-