KøbenhavnsSlagterlaug_1451-1926

97

Hvor fortvivlede Forholdene kunde være, naar man havde det Uheld at være Nabo til en Slagtergaard, har vi et grelt Eksempel paa i en Strid, der i 1775 opstod mellem en Vinhandler Niederzieher og Slagtermester H a n s P e d e r s e n G r au. Grau købte nævnte Aar en Ejendom paa Store Købmagergade ved Siden af Vinhandlerens og indrettede den til Slagtergaard. Han brugte endogsaa Kælderen til Kreaturstald, saaledes at Uhumskhederne sivede ind i Vinkælderen ved Siden af, og da Stanken fra den snævre Slagtergaard om Som­ meren gjorde Tilværelsen for Naboerne ganske uudholdelig, klagede de. med Vinhandleren i Spidsen til Magistraten, der gjorde Grau opmærk­ som paa, at hans Ejendom ikke egnede sig til Slagteri. Grau var imidlertid kort for Hovedet og svarede simpelthen, at der ikke fandtes nogen kongelig Anordning, der forbød ham at bruge Gaarden, som han gjorde det, hvorfor han agtede at blive ved, som han havde begyndt. Nu mobiliserede Magistraten Stadsbygmesteren og Stadsfysikus, ja endogsaa Collegium medicum, og de erklærede alle, at Forholdene var skandaløse, og at der i alle Naboejendommene herskede en utrolig Stank, der endogsaa naaede ud paa Gaden. I Januar 1776 fik Grau saa Befaling til at ophøre med Slagteriet i sin Gaard, »da saadant strider mod god Orden og den i en stor By saa højst fornødne Renlighed.« Samtidig fik Magistraten Ordre til at fremkomme med Forslag om, hvorledes Slagtergaarde burde være indrettede. Følgen heraf var Reskriptet af 4. December 1776, der bl. a. bestemte, at Slagtergaardene saavidt muligt skulde anlægges ved Voldene og i Byens Udkanter, og ingen Gaard, der laa i de reelleste Gader maatte benyttes til Slagteri. Ej heller maatte saadant anlægges i de smalleste Gader, Stræder og Gange. Fremtidig maatte ingen Slagter købe eller leje nogen Ejendom for at anvende den til Slagteri uden at indgive Anmeldelse herom til Magistraten, ligesom heller ikke nogen Husejer maatte udleje sit Hus til Slagteri uden først at anmelde det, selvom der tidligere havde været drevet Slagteri i Ejendommen. Og endelig maatte heller ikke nogen Bygningshaandværker paatage sig at indrette Slagteri i en Ejendom uden først at gøre Anmeldelse til Magistraten. Det bestemtes end­ videre, at Gaardspladsen i et nyindrettet Slagteri skulde være mindst ti Alen bred og ikke mindre end 324 Kvadratalen stor, ligesom den overalt skulde være forsvarligt brolagt og forsynet med ordentlige Rendestene. Der skulde være tilstrækkelig Staldplads til Stude og Heste. Gulvet i selve Slagtehuset skulde være lagt af Planker eller

13

Made with