KøbenhavnsSkotøjsfabrikanter_1890-1930

91 D et sidste Forsøg, man har gjort for at slaa til Lyd for det danske Skotøj, er den Udstilling, som man i Forbindelse med Foreningens 40 Aars Jubilæum lader afholde i Industriforeningen, og hvor der vil komme en fyld ig Repræsentation for hele den danske Skotøjs? og Læder? industri, som nok skal vise, at den danske Industri ikke paa nogen Maade staar tilbage for Udlandets. Udstillingsarbejdet ledes af et Ud? valg med Formanden i Spidsen og med Sekretær O vesen som Ud? stillingskommissær. D e t Arbejde, der er gjort i forskellige Retninger, har da ogsaa givet sig Udslag i noget bedre Beskæftigelse for den danske Skotøjsindustri. Produktionen holdt sig ganske vist i 1927 og 1928 paa praktisk talt samme N iveau som i 1925 og 1926, men i 1929 viste der sig en ken? delig og glædelig Opgang, medens Indførslen, der var 1.200.000 kg. i 1927, gik ned til ca. 950.000 kg. i 1928 og i 1929 udgjorde ca. 1 Mill. kg. D et er stadig et altfor højt Tal for Indførslen, og det er et aabent Spørgsmaal, hvor længe denne midlertidige Fremgang kan holde sig. Som et Led i Bestræbelserne for at forbedre Fagets Stilling maa man ogsaa se den Forandring, som Foreningens merkantile Afdeling undergik i 1928. Direktør O t t o J ø r g en sen var gaaet af som Formand og var afløst af Fabrikant N ie ls M ad sen , der i 1926 ogsaa var traadt ind i Flovedforeningens Bestyrelse, da Hj. A nd ersen var fratraadt. D en merkantile Afdeling havde oprindelig særlig sat sig til Opgave at holde Kontrol med Skotøjshandlere, der havde ondt ved at op? fylde deres Forpligtelser og maatte søge Moratorium, en Opgave, som Skotøjsbranchens Kreditorforening i Henhold til sine Love ikke kunde tage sig af, hvorimod Sagen straks overgik til Kreditorforeningen, saa snart en saadan Kunde ikke kunde nøjes med Moratorium, men maatte søge Akkord. Det var i og for sig unaturligt, at Kreditorforeningen ikke kunde tage disse Sager op, og i god Forstaaelse med den mer? kantile A fdeling ændrede den derfor sine Love og inddrog derefter ogsaa dette Felt under sig. Den merkantile Afdeling tog da Spørgs? maalet op om Oprettelse af et Oplysningskontor, hvor Medlemmerne kunde henvende sig, naar de af en eller anden Grund ønskede at faa noget at vide om en Kundes pekuniære Stilling. Oplysningskon? toret retter i saa Tilfælde en Forespørgsel til alle Medlemmerne om, hvor meget de i et bestemt Tidsrum har solgt til den paagældende Kunde, og hvor meget de har tilgode hos ham i løs Regning og i Veksler, og hvor mange af disse Veksler der er fornyet. D isse Op? lysninger samles sammen og gives det paagældende Medlem under